Hukommelse er en sær satan. Særligt hvis man tænker det i henhold til korttidshukommelse. Når man arbejder med senhjerneskadede til daglig, som jeg, bør det egentlig ikke komme som en overraskelse – men indimellem er jeg alligevel imponeret over, hvad min hjerne vælger at lagre, og vælger at kyle helt af helvede til. Kender I det?
Jeg kan hvertfald sige, det ikke er helt samme prioritering, som min generelle person vil vælge. Tværtimod, føler jeg indimellem at den har gang i et selvsaboterende teenageoprør, hvor jeg spærre to hævekort på en uge, fordi min talblindhed og korttidshukommelse har drukket fyraftens bajere sammen og lagt en ondsindet plan. Tilgengæld kan jeg stadig huske nummerpladen på mine forældres bil i 1998 – LZ21149. Jeg kan huske navne på K og E’s bamser, så godt som mine egne og præcis hvilke is, min farmor og farfar havde som faste favoritter. Også dem, jeg ikke kunne lide.
Og hvad i alverden skal jeg egentlig bruge det til?
Helt seriøst. Jeg kan glemme hvad dag der er i ugen, hvornår min far er født, hvem jeg gik på studie med, hvor jeg har lagt mit pas siden sidst, eller hvornår jeg åbnede mælken i køleren. Kan huske tre latinsk ord fra Anatomi undervisning – det er ikke engang løgn.
Men det nytter jo ikke noget, at skælde teenagere og andre provokerende instanser ud – det ved vi alle. De skal derimod ignoreres, eller bedst af alt, kvæles i kærlighed. Så hermed gjort!
En hyldest til alle de komplet ubruglige, ophobede ting, jeg husker, som fylder på hjernehylden, så ny viden må vige:
1) Musik. Jeg kan rappe adskillige danske rap albums fra ende til anden, med en arm bundet på ryggen. Måske ikke alle 67 på hylden, men stik mig noget Clemens eller Østkyst, og lad det blive pinligt korrekt!
2) Hjemmenummerne på afskillige piger fra min folkeskoleklasse, som jeg ikke har ringet op siden 7. klasse. Og hvad deres heste hed… og hvilken race de var? #denenesteantihestepigeiflokken #miljøskade
3) Kevin fra Backstreet boys’ fødselsdag. Det er nemlig min egen. Og så er man jo næsten kærester.
4) Min filosofilærer fra 1. g’s adresse.
5) Navnene på alle de 6 hamstre jeg har haft (.. fandt lidt sent ud af, de ikke tåler træk, og at placere dem på badeværelsegulvet om aften ikke er synderligt ideelt. Sorry Blomst, Miv, Turbo, Tarzan, Pjuske og Mini).
6) Flere replikker fra folkeskole-komedien, jeg var med i, i 6 klasse.
7) Hvordan priserne var på Cafe Klostertorv da jeg kom der for 13 år siden, og dermed hvor meget det har steget.
8) Mufasa, Zarsu og Scar’s dialog efter Simba’s fremvisning på Kongeklippen (med dertilhørende stemmer).
9) Alle mulige husholdningsråd fra Hjemmet, fra et halvts vikariat hvor jeg læste det på noget nær hver vagt. Overordnet tip: Citronsaft kan fucking kurere alt. Pletter, trætte negle, kalk, mad på vej i forrådelse og hår der trænger til striber. Pensionisternes gaffa.
10) Hvad adskillige af mine folkeskolelærers ægtefæller og børn hedder, uden nogensinde at have mødt dem.
No Comments
Kristina Krille
Ja, kender det alt for godt og det kan til tider være pisse irriterende 🙂
venterpaavin
Meget, det er en utrolig ringe evne at have :p
– A
Tine
Haha, hvor er det dog et fantastisk indlæg! Gode ting du kan huske. 😀 (Tror også jeg kan det meste af Fuld af Løgn udenad – den havde jeg af en eller anden grund på cd, selvom jeg egentlig aldrig har hørt ret meget dansk musik). Kender det godt, i øvrigt. Jeg har lige skiftet afdeling på mit arbejde, og får 1000 nye informationer, der bare ryger direkte ud gennem det andet øre, selvom jeg virkelig gerne vil huske dem. Men pladsen er optaget af ubrugelige informationer. 🙂
venterpaavin
Haha, det er altså imponerende nogle gange, men ny info kan virkelig være væk på 0,5 også selvom man SÅ gerne vil huske det ?. Og jo tak, lige netop Fuld Af Løgn er jo også en af de allerbedste ???!