Så er vi kommet 2. dagen i det svenske. Lidt tømmermænd skulle rystes af, men ellers var vi klar til at indtage midtbyen denne gang. De store planer var ikke lagt, men vi havde øje på KulturKalasets program, der havde initativer på hver gadehjørne, park og kulturel platform.
Vi endte derfor med at bruge dagen således:
Dag 2
At vi startede med noget nær den pæneste morgenmad nogensinde. Normalt er vi på æg og bacon, men efter at have set diverse bowls florere på nettet, måtte det prøves. Jeg fik en peanut-banana med cashew yoghurt og må sige, at det smagte helt fortrineligt, og til 70 svenske dollars, var det overordentligt fair. Så kommer du forbi JOS, så kan det kun anbefales.
Derefter gik turen mod byens Kunstmuseum. Solen var med os igen, og vi var der efter en kort gåtur. Grundet kultur-festivalen var entreen gratis i denne uge, og vi havde 7 niveauer at beundre. Rigtig flot og sjovt match af nyt og gammelt, og mulighed for et slag bordtennis.
Min kæreste insisterede på endnu et kulturelt tiltag, og vi indgik derfor jagt på en perfekt kanelbullar, før snuden gik mod midtbyen.
Herinde boblede byen af liv, ganske som ventet. Det første man stødte på var danseopvisning i Nordstrand, efterfulgt af mini-koncert, med nogle der skulle på aftenscenerne senere på aftenen. Derefter gik kursen mod frokost i det fri og et fantastisk hyggeligt udendørs madmarked, som bød på mange kulture iform af streetfood, delikatesser og slik.
Slutteligt gjorde vi stop ved Domkirken, og kunne konstatere, at Aalborg havde fået en konkurrent i Göteborg, hvad angår mini-kirker. Men pæn var den, akkurat som vores.
Ikke langt derfra ligger nemlig et sted, vi vidste vi ville genopleve. Butikken kunne få et indlæg for sig selv, for den er proppet til randen med nørderi. Harry Potter, StarWars, Pokemon, Tintin og alskens i den retning, fylder butikken og til vores store glæde, havde de udvidet med en café. Her stod Darthwader i klædt regnbuekappe og brætspils-temadagen var i gang – vi fik heldigvis det sidste bord, og nød kaffen, mens vi drejede hovederne af led.
Da nørdefesten var ovre, kunne vi mærke sulten snige sig ind på os, og det var perfekt timet. En cafe-ret og et ton slik til hver!
Vi har nemlig fast tradition om, at vores tømmermændsferiedag foregår i biffen om aftenen, og det holdt vi i hævd. “Tag” var på programmet og mere eller mindre tilfældigt faldt valget på den. Kæmpe succes!
Så med en trang til at gengive hver en scene, slendrede vi hjem i det festfyldte natteliv. Vi kunne ikke dy os for at gøre holdt ved Boy George koncerten og mærke alle de glade vibes, inden natmaden skulle hentes og konsumeres i dyneland, som altid.
Som håbet var der kultur for alle pengene at hente på dag 2, og vi var derfor spændte på hvad dag 3 måtte byde på, som den sidste ‘hele dag’ i byen. Vejr-udsigten mente nemlig at nu(!) gik det ikke længere med det tørvejr, og vi lå derfor og bryggede planer, så vi kunne få endnu en skøn dag, hvis nu regnen fik fat. Ligemeget hvad, vidste vi, det nok skulle blive festligt og kunne med ro, hoppe under dynerne.
3 Comments
Fruen i Midten
Ej, nogle fine sjove-sære steder I har været. Både museet og den der nørde-butik ser ud til virkelig at være et besøg værd!! 🙂
venterpaavin
Det var de helt bestemt – utroligt hvor meget gratis underholdning man kan få ??
– A
Pingback: