A,  altanhaven,  Bolig,  drømme

Det, der pryder mine vægge..

38e22a5c-0274-49e4-b8f6-84bc550502ea-1bc281e0f-0623-4150-b1e7-e8665d1cb680-1b0e1806a-b0b5-408c-b3e9-98aebb056ee6-1img_2308-1ccd5daed-26e0-4d44-bd00-3c16f5736a89-1img_2317-1img_2314img_2313-1

Nu har Skægaben og jeg boet sammen i 8 måneder og vi prøver løbende at optimere vores lejlighed. Henover foråret gav vi særligt altanen en skalle for, at den skulle blive sommerklar og det resultat (se her) vi kom frem til, er vi overordentligt tilfreds med. Vi vidste at de retro orange, tilskuer-sæder der var opmagasineret hos svigermor, skulle med, (som vi købte, da Aalborg Symfonien lukkede) og dertil skulle der skrues op for retro-kolonihave stemningen. Og det blev der. Sæderne fik min kærestes ellers så fine funktionærfingre tryllet en bund til, og haybordet han fik i firmajulegave var mit bidrag i møbelsamleri. Og derfra var det ellers detaljerne. Med en stige-reol fra Ikea, jeg faldt over, en dartskive fra dba.dk, en kaktuslampe jeg forærede ham i rejsegave, en indflytterbregne fra vores fælles veninde, var vi godt på vej. Sidenhen er der kommet en flamingolampe med hjem fra Paris og ikke mindst et billede af Jørgen Leth.

Og jeg ved ikke, om det er ham Jørgen, som fik skudt gang i indretnings-fetischismen vedr. mere vægpynt, eller om det bare altid er det man venter lidt med, når man får mange flere kvadratmeter at boltre sig på.

Efter “projekt altan” er der nemlig sneget sig en del nye ting på væggene i løbet af sommeren.

Både soveværelset har fået platter op af diverse arvegods fra to bedstefædre, der er gået bort i løbet af det seneste år, loppefund og nogle jeg havde i mit forrige hjem. Skægaben’s store stolthed aka. Tintin væggen, har også fået endnu et billede op fra Göteborg og vi har skiftet lidt ud i Kingfisher-reolen, der er en evig kilde til at omrokere.

Vi synes selv de nye tiltag passer rigtig godt til det øvrige – lidt skæve, gøglede, nostalgi-prægede og uhøjtidelige.

4 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *