Bolig,  hvis jeg var rig,  ønsker

Urealistiske ønsker #1

“Man skal vel have et eller andet urealistisk på sin ønskeseddel, skal man ikke?”, spurgte jeg vores mor. Jeg havde netop læst den højt, og jeg tror hun studsede lidt over prisniveauet på et par af tingene, hvis man skulle dømme efter hendes ansigtsudtryk. Den samme mor sendte mig en sms et par dage efter. Den indeholdt endnu et urealistiske ønske, som jeg slet ikke vidste jeg havde.

Jeg har altid været helt vild med stole. Det lyder måske grænsende til åndssvagt (særligt, når man ser det på skrift), men jeg kunne købe mig fattig. På et tidspunkt havde jeg 11 forskellige stole i hjemmet, selvom der reelt kun er plads til 4 – måske 5, hvis man er typen der tillader en tøj/rode-stol i soveværelset (det er jeg!). Jeg har dog fået ryddet ud og solgt lidt, så nu er jeg nede på en 8 stykker. Mine 2 favoritter er stolen på billedet – den er det smukkeste jeg har set, og så fik jeg den i 30 års-fødselsdagsgave er vores forældre. Jeg er stadig i en alder af 32 besat af lyserød/rosa, så der er ikke meget håb for forbedring hos mig. Min anden favorit er min y-stol. Den kender de fleste nok også. Den er vanvittig behagelige, og den stol jeg slapper af i hver eneste dag. Jeg er nemlig hverken til sofa eller lænestol.

Kan I mon se hvor det her bære henad?

Man kan nu, i en begrænset periode, få y-stolen i noget der minder om lyserød. En sart form for pudderfarvet, kaldet ‘Rosy Blush’.

Billedet lånt her

Er det ikke bare for dumt? og perfekt? Selvfølgelig har jeg ikke råd til sådan en, og når det nok heller ikke i år – dvs nogensinde. Men man har da lov at håbe? Og drømmer koster ingenting.

Hvad går du og ønsker dig?

9 Comments

Leave a Reply to Ida Westphall Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *