Vi nyder livet på Mor og Fars sofa. A har serveret banansplit, Far har lavet kaffe, Mor har lavet enebærgryde og K har bagt boller til eftermiddagskaffen. Så her lider vi ingen nød. Overhovedet.
Nu ruller Nak & Æd over skærmen og kaffen drikker jo ikke sig selv. Her har I lidt facts om os, hvis I keder jer:
• Vores forældre ryster ofte på hovederne af os, når vi går i selvsving og forsøger at underholde hele stuen.
• Ingen af os får mere end max 6-7 timers søvn på en god nat, og vi mødes tit til smssnak mellem klokken 2 og 4, hvor vi sender åndssvage links, gifs eller åndssvage ting og tanker, vi tænker den anden vil værdsætte at læse, i en sen nattetime.
• Vi laver sange ind i mellem. Usammenhængende ørehængerer, som sidder i fast i hjernen i årevis.
• Vi samler begge på royalt stel, bøger og dårlige vaner
• London er altid i top 3, når vi planlægger vores efterårsferie. Vi har været afsted 3 gange – 2 sammen og 1 hver for sig.
• Vi har gået på friskole hele vores folkeskolegang. Det var ret skønt, og en smule specielt, at være omgivet af voksne, der lægger lidt mere fokus på alt fra røverhistorier fra Afrika, til hvem der har skrevet ´røv´ på tavlen en del – fremfor alt det der med kasus og ligninger.
• Vi har af uforklarlige årsager fået ti centimeters højdeforskel, helt modsat struktur i håret og forskellig øjen og hudfarve – tilgengæld er vi begge nærsynede, motoriksvage og griner begge grimt på hyæne-Ib måden, og har svært ved at stoppe når vi først kommer igang.
• Vi har begge en forkærlighed for ost, rødvin og skumfiduser, hvorimod at vi skal være ved at dø af sult før vi ville spise småkager, pasta eller boller i karry.
11 Comments
Tina
I er to livsstykker er I 🙂
Dejlige facts og god humor og kreativitet.
Dejligt I har hinanden og jeres forældre at nyde det med:-)
Hilsner og et smukt efterår til jer herfra!
venterpaavin
Og vores dejlige lillesøster! Vi føler os også ualmindelig heldige <3
Og tak - i lige måde.
Kirsten
I er simpelthen herlige 😀
Jeg ville ønske jeg havde en søster, og vi havde sådan et skønt forhold til hinanden, som I har.
Ha’ en dejlig dag 🙂
venterpaavin
Tak, Kirsten.
Vi nyder også at være os tre tøser, selvom det godt kan være lidt hårdt for vores forældre, når vi allesammen tropper op og snakker om kamp (;
Jeanette h
småkager, pasta og boller i karry! Er I forrykte! Det er jo en del af den nederste kostpyramide!
venterpaavin
Er det? Vi troede det var ost, kaffe, lakrids og rødvin som dækkede det område (;
Jeanette h
Godt ord igen 😛 Det har I selvfølgelig også ret i! Og bland selv slik og mormors havregrynskugler!
venterpaavin
Uh, blandsello! Hvordan kunne vi glemme det???
Agnethe
Og nu er det eneste jeg kan høre for mig resten af aftenen, hyæne Ib’s latter ??? I er skønne!!!
venterpaavin
Tak Agnethe, håber du fik latteren ud af hovedet igen?
– A
Pingback: