.. er nok Det Hem’li’ Teater. Og heldigvis for det. For med et 30 års jubilæum at fejre, er der for alvor grund til at slå det fast med ti tommers søm: At denne gruppe leverer amatør-teater, på højeste niveau.
Netop det, er hvad de gør denne uge og den foregående ligeså. De blænder op for en kæmpe fest med 2 timers skøn underholdning, fremragende musik og dans koordineret, så N*sync havde klappet i hænderne.
Selv har jeg optjent 14 års tro tjeneste hos dem, som publikummer. Jeg kender absolut ingen på sættet den dag i dag, men næsten hver eneste gang, at de har noget nyt på programmet, er jeg på pletten. Fra jeg lokkede min ungdomsklub til at nuppe minibussen de 12 kilometer ind, i de sparsomme gymnasieår med fritidsjob, senere på SU og stadig den dag i dag, prioriteres det, at se deres nyeste shows.
De formår altid at skabe en fuldstændig fantastisk stemning og særligt den der genkendelige dialog mellem mennesker, formår de altid at ramme dagligdagsrealistisk, på en måde, hvor spydighederne ofte er pakket ind og hvor man jonglere med humor; så snart situationen er akavet. Dertil kommer en virkelig flot lydside og et band, der altid er oplagt.
Derfor var det også et must, at skulle se ovenstående forestilling – en hyldest til teaterets historie, med alt det indebærer. Det er hårdt arbejde, fordomme fra omkredsen og heldigvis også en masse sjov, kærlighed og fællesskab. Alt dette er vist i små scener, der hver især har tilknyttet et uforglemmeligt 90-2018’er hit. Og så til sølle 100 kroner!
K var heldigvis helt med på ideen om en musical-date, og ingen bedre makker, kunne jeg have valgt. Vi er jo vokset op med vores forældres musiksamling, og har delt vores egne cd’er gennem alle år. Og flere gange under forestillingen, vendte vi os mod hinanden og gestikulerede “han synger jo så godt!”,”eeej, den sang, altså” eller “hvor god kondi har de dansere lige?!”
Vi var mildest talt imponeret. Og sang næsten hele vejen hjem i regnen, mens vi overbød hinanden med favoritsketches og planlagde opdatering af playlisten derhjemme.
Oasis, Helmig, Britney og Meatloaf var blandt andet oppe at vende – og Bon Jovi’s “It’s my life”, fik næsten taget til at lette. Det eneste, at jeg kunne mangle, var et nummer med Backstreet boys, tænkte jeg da jeg var hjemme – men omvendt, var det måske dråben, der havde gjort, jeg var hoppet op på scenen og forsøgt at overtage showet.
Med det i betragtning, var showet faktisk helt, som det skulle være. Helt og aldeles magisk (og uden mig og mine moves, til at splitte det hele ad.)
Og det er alle de anmeldere også enige om, som der jf. de mange links på Det Hem’li’s Facebookside, har smidt den ene 5 eller 6 stjernede bunke ros, efter den anden, mod de dygtige folk. På den helt velfortjente måde.
Hvad siger du? Skal du med til fest?
Så er det 19.30 i Kjellerupsgade i denne uge, til og med fredag + lørdag kl. 16.
Billetter fåes her.
