A,  giveaway,  K,  Tak

Vores favoritter – en giveaway

Som nogle af Jer måske har bemærket, har vi foretaget en lille flytning. I sidste måned hev vi teltpælene op, og flyttede på eget domæne.

Vi er blevet rigtig glade for vores lille nye hus – og en af de ting, som gør det ekstra sjovt at bo her, er Jer.

Derfor blev vi enige om, at det måske var på tide med en lille påskønnelse. Vi har desværre ikke råd til, at takke Jer alle, med en flaske vin hver. Så vi blev istedet enige om en anden løsning.

Vi indkøbte lidt godt og blandede favoritter, som de af Jer, der har lyst, kan deltage i en lodtrækning om. Det er ikke noget fancy eller spons, men bare lidt forskellige hyggeligheder, som vi hver især er vilde med.

Så smid en kommentar, hvis du har lyst til, at deltage. Fortæl evt. hvad den bedste gave du har givet er – så kan vi inspirere hinanden lidt, til den kommende juletid. Vinderen udtrækkes 1. december.

Så tak, både for Jer og fordi I har taget så godt imod den nye blog – vi håber, I gider, at være med!

52 Comments

  • Pernille

    Ih altså hvor hyggeligt og skønt med sådan en jule give-away ☺️?? Og så ser den så pink og tøset ud, jeg elsker det ☺️?

    Den bedste gave jeg har givet har været en legetøjsguitar til min venindes datter, hun rocker den for vildt og den larmer gevaldigt meget ☺️ De er ihvertfald nødt til at gemme den væk en gang imellem ?

    • Majbritt

      Den bedste gave jeg har givet var en Noah billet til min datter sidste år. Det var en kirke koncert,hvor han sang akustisk og fik publikum med sig. Den oplevelse levede hun længe på.
      ☺️☺️?☺️☺️

    • Simone

      Ej, hvor er det en hyggelig måde at holde giveaway på! Det er virkelig god stil ?

      Den bedste gave, jeg har givet, var et star wars vækkeur til min kæreste. Sjældent er nogen blevet så glad, og jeg fik prisen som årets kæreste lige dér! Det måske næsten bedste af det hele var, at jeg virkelig også selv syntes, det var det sejeste ur!

  • Rebekka

    Den bedste gave, jeg har givet, er måske det personlige keramikfad, vi fik lavet til min mor for mange år siden. Eller en signeret Don Rosa plakat til min bror, som er kæmpe fan.

  • Camilla S

    Jeg tog et sats og gav en lidt finurlig fingerrig til en ellers klassisk veninde, den gang hun flyttede i ny lejlighed, efter at kæresten havde droppet hende. Hun elsker den heldigvis og går med den hver dag – fordi det minder hende om, at hun altid har sine veninder.

  • Helle Gregersen

    Jeg ved ikke lige hvad den bedste julegave, som jeg har givet, er. Men den fedeste jul, var den hvor alle havde lavet hjemmelavede gaver. Det var så meget federe.

  • Clara

    Ej, sikke dog en hyggelig giweaway! Blogland kvæles i reklame og kommercielle indslag, så dette er virkelig kærkomment 😀 Highfive til jer!
    Den bedste gave jeg har givet, var et madlavningskursus til min far, som vi tog på sammen. Det var bare en mega hyggelig og sjov aften og oplevelsesgaver vinder altid i min optik!
    Må I få en god torsdag!

  • Majbrit

    Jeg forærede min datter billetter til en Noah kirkekoncert som hun blev meget glad for.
    Fantastisk oplevelse vil jeg lige sige ☺️

  • Maiken R

    Den er godt nok svær ? jeg vil nok sige, det er den rejse jeg gav min kæreste i studentergave i sommers. Han skulle begynde helt forfra, og havde allerede en uddannelse, men ville noget andet. Så han begynde på VUC på HF, og klarer sig så godt. Han får derfor en rejse til Egypten af mig (sammen med mig). Den er også ekstra speciel, fordi det er den sidste rejse inden vi bliver forældre ? men jeg synes generelt at give små ting også er gode, især når man tænker meget over dem, og så modtageren bliver glad ?

  • Julie

    Dejlig præmie ❤️
    Jeg gav min lillebror (den gang 8 år) en tur til Experimentarium – det var han helt vild med! Overvejede om den bedste gave ikke var en til min hustru – men plejer egentligt at give hende noget hun ønsker sig – hun er lidt som Rachel fra Friends 😉

  • Dorthe

    Lyserød lækkerhedspakke?
    Den bedste gave jeg har givet.. Tror det var adventsgaver til en veninde. Hun er travl businessmor og hun blev mega overrasket og glad! Selv om det var små ting, så var det af stor betydning.

  • Line

    Hvor er i søde ?
    Den bedste gave var nok sidste år, hvor min far blev 70 år juleaften.
    Jeg gav ham, sammen med min nevø og niece, en plakat med billede af hvordan stjernerne stod over hans fødeby, den dag han blev født, med teksten: verdens bedste far blev født ?

  • Diana

    Den bedste gave jeg har fået var da min mand gik på knæ og friede til mig 24/12 ❤️ Nu er vi gift, har tre dejlige børn sammen ?

  • Laura

    Ej hvor er I bare skidesøde!
    Den bedste gave jeg har givet er et halstørklæde, som jeg strikkede til min bedste ven i julegave for nogle år siden. Mest fordi han siger, det er den bedste gave, han nogensinde har fået. Jeg har også strikket et til min far i julegave, som han også blev virkelig glad for og havde på hele aftenen. I år har jeg også virkelig lyst til at strikke noget, men ved ikke helt til hvem, og jeg kan kun strikke firkantede ting.

  • Camilla Kirstine

    Om jeg gider være med ?! Jamen, selvfølgelig da! 🙂
    Jeg er også fan af det nye domæne og jeg er ligeså meget fan af, at I på min opfordring har indført at dele opskrifter af (noget) af den lækre mad i konsumerer 😉 Tak for det!

    Én af de bedste gaver jeg har givet, er en koncertoplevelse som jeg og min lillebror nød sammen. Omvendt er den bedste jeg har fået, netop en koncertoplevelse med ham (og Adele) i Herning. Det var bare den bedste aften og jeg endte med at stortude flere gange. Det var bare så magisk 🙂

  • Birgitte

    Den bedste gave jeg har fået… jeg har fået mange gode gaver, men én af de nyeste var min Iphone, som jeg fik at min mand og børn helt uventet. ‘bare fordi jeg så tit gør noget for dem’ 🙂 kh. Birgitte

  • Nikoline Ravn

    Hvor er det en fin gave!

    Den bedste gave jeg har givet, var er keramik fad med afrmtryk af et rabarberblad, som jeg lavede til min farmor for 10 år siden.
    Hun har det stadig stående og holder meget af det ❤️

  • Signe

    Skøn pakke? tror de bedste gaver jeg har givet er oplevelser som jeg har kunne dele sammen med modtageren. Dem husker man bedre end pudebetrækket eller skålen ?

  • Tina

    Hvor total lækker blanding I har valgt, også lige vores smag herhjemme:-)
    Og stort tillykke med jeres nye hus:-)
    Den bedste gave jeg har givet var til min far, at han skulle være bedstefar:-)
    Hilsner og en skøn dag.

  • Sara

    Den bedste gave jeg lige kan komme på, er en bog med titlen “dirty drawings”, som min far fik i fødselsdagsgave i år. Når man rammer den perfekte balance mellem art og erotik glæder man virkelig hans kunstnerhjerte ?

  • Anja

    Gud, hvor hyggeligt. Og tillykke med det nye hus 🙂

    Jeg har en oplevelse af, at de gaver, der falder i bedst jord oftes er en form for oplevelse – noget man kan lave sammen. Koncertbilletter, rejser eller blot en tur ud at spise flot middag.

    KH

  • Trine

    Sidste år gav min kæreste og jeg hinanden en spadag på Vejlefjord Spahotel. Åh, det var så skønt, og det kan varmt anbefales – lækker morgenmad efterfulgt af diverse bassiner og udendørs spabad i januar. Det var lige sagen ☺️

  • Louise

    Hjertelig tillykke <3

    Den bedste gave, jeg har givet, var gavekort til min Mor på fodbehandling, vinduespudsning osv – hun blev så jublende lykkelig for dem alle <3

  • Maibritt

    Den bedste gave jeg har givet min far er en tur – bare os to – til Tirpitz med dertilhørende frokost. Kæmpe succes og møg hyggeligt

  • Rosa

    Den bedste gave jeg har givet, var en silkekimono, jeg syede selv, til min mor sidste år, ud af det smukkeste stof fra en kjole ❤️ Hun blev så glad for den

  • Signe K

    Det nye domæne er så godt???
    Jeg har efterhånden givet mange gaver i mit liv, jeg elsker at give gaver, og jeg giver ofte små gaver til dem jeg elsker allermest❤️ Personlige gaver er altid det bedste, de skaber stor glæde, jeg skriver ting ned, når mine børn eller kæreste ser noget de kan lide, så bliver de ekstra overrasket og glade, fordi jeg kunne huske det. Min søn fik engang et par ganske grimme kondisko medbring i, han var 3 år og græd af glæde, hoppe rundt, sov med dem på i flere dage – absolut den gave, der skabte størst glæde?

  • Lene

    Det værste ved at I har skiftet domæne, er højst sandsynligt at denne kommentar ikke bliver udgivet 😉 Jeg har virkelig problemer med at kommentere på selvstændige domæner.
    Jeg holder af jeres måder at supplere hinanden på og jeg er vildt imponeret over jeres evne til at finde på gaver.
    Den bedste gave, jeg har givet? Lige nu kan jeg slet ikke huske det, højst sandsynligt fordi jeg har oplært alle til at skrive ønskesedler, så jeg giver efter dem.

  • Tine

    Den bedste gave har nok været en fotobog med billeder fra en familieferie til HK og Bali til min mor. Hun havde altid drømt om at tage os på en længere tur udenfor Europa og måtte spare meget for at få råd. Så vi lavede en fotobog med billeder fra turen. Hun vidste ikke, at man kunne lave foto øger (det er en del år tilbage) og blev simpelthen så glad ?

  • Øglemor

    Sikke en fin og hyggelig giveaway! ❤️ En af de bedste gaver, jeg har givet, var en bamse til min niece, da hun var 2 år. Hun fylder 12 år lige om lidt og har den stadig ?

  • Nanna

    Den bedste gave, jeg har givet, må være en kjole, jeg gav min bedste veninde. Det var ikke en vild eller dyr kjole, men den var udvalgt til hende og havde fx lange ærmer, da jeg ved, hun ikke bryder sig om at vise sine arme, og fremhævede til gengæld hendes fine talje og ben. Hun køber aldrig den slags pænere tøj til sig selv, da hun ikke går så meget op i det og dermed ikke føler sig god til at vælge det, men den kjole blev hun bare så glad for og selvom det er flere år siden, kommer den stadig på i ny og næ – fx når hun synger dejlige koncerter, som jeg til gengæld har stor glæde af! 🙂

  • Piskeriset

    Den bedste gave… hm… et godt bud kunne være det hjemmebrygningssæt til øl, som jeg gav gemalen for snart to år siden. Nu brygger han minimum hveranden måned og hygger sig rigtig med sin nye hobby, så den var helt sikkert et hit 🙂

  • Mie K

    Den bedste gave jeg har givet var en helt særlig røreskål, som min mand har ønsket sig i evigheder. Den er importeret fra Frankrig og kan holde for evigt ?

  • Louise M

    Hvor er jeres ‘nye’ blog blevet flot og i øvrigt stort tillykke med eget domæne??
    Og dejligt at I vil fejre jeres succes med os læsere?
    De bedste gaver jeg giver er til ham den søde herhjemme i form af fælles oplevelser. Og de bedste gaver at få er når vores søde nevøer og niecer selv har været kreative og tænkt på deres onkel og faster/moster?

  • Louise Amalie

    Jeg elsker at give bøger i gave! På den måde kan man forære helt særlige oplevelser til modtageren.

    Ellers har mange af de bedste gaver, jeg har givet, været til min far. Sidste år gjaldt det en lille karaffel til eddike – sådan en havde han ledt efter i flere år, så han blev enormt glad!

  • Camilla

    Jeg er bognørd og giver næsten altid min mor bøger i gave. Hun læser stort set kun de bøger jeg giver hende. Så jeg føler et kæmpe ansvar for at vælge de rigtige der både er spændende og horisontudvidende. Jeg synes efterhånden jeg rammer plet ret ofte (hvis ikke vansmægter de på reolen), og det gør mig ret glad.

  • Emillia

    Det var da vældig sødt af jer 🙂
    Jeg ved slet ikke hvad den bedste julegave jeg har givet er – gav min mor et vedhæng til sit pandoraarmbånd som hun var utrolig glad for.

  • Anna Sofie

    Jeg gav for et par år siden min kæreste billetter til at opleve Rupauls Dragshow på Vega (i København) han læste det som, at jeg gav ham en tur til Las Vegas for at opleve Rupauls Dragshow ? En skide god gave som faldt en smule til jorden… Men han blev stadig meeeeeget glad.

  • Rikke

    Den bedste gave jeg har givet, gav jeg sidste år. Min søn på dengang 5 år ønskede sig en nøglering med en lyserød diamant med et H på, jeg ledte og ledte og endelig d. 23/12 fandt jeg en – han elskede og elsker den stadig?

  • Stine Andersen

    Uh altså, I har som altid god smag ?
    Jeg har givet ret mange gode gaver, hvis jeg selv skal sige det, og det gør jeg gerne 😉 Et år arrangerede jeg en tur til Tenerife (hun betalte dog selv hotel, fordi #spanskløn), men ih, det var en dejlig overraskelse for hende og god tur 😀

  • Lene Elnegaard

    Halløj A og K.

    Hmmm bedste gave. Det må være, da en af mine yndlings-yndlings-musikere for nyligt optrådte i Malmø og jeg spontant købte to billetter. Jeg inviterede min dejlige veninde med, og vi havde en SKØN tur med overnatning og godis og kanelsnurrer. Og blev helt musiker-crush-teenageagtige 😉
    Glædelig jul de damer!

    Kh Lene

  • Anne W.

    Tillykke med jeres nye domæne! I har en af de bedste blogs i blogland in my opinion?

    Bedste julegave var for 3 år siden, da jeg inviterede min dengang 12-årige datter til Justin Bieber-koncert. Hun fik gaven (2 billetter pakket ind) som den allersidste og jeg optog hele seancen på mobilen. Hun blev MEGET glad!

    KH Anne W.

  • Gitte K

    Den bedste gave, jeg har givet, er ikke hjemmelavet. Den gør sig heller ikke godt på Insta. Og jeg fornemmer, at jeg burde skamme mig over den. Det gør jeg så ikke. Det var en Nintendo Switch til knægten. Han løb rundt i hele huset og skreg og græd af glæde. Så … i år bliver det en PS4 ????‍♀️ for sådan er vi!
    Glædelig jul og tak for en hyggelig blog ?
    Kh Gitte K

  • Caroline

    Den bedste gave jeg har givet, var sidste år. Min kæreste har et helt specielt bånd til sin morfar. Morfar Mads har en masse fine ting derhjemme, blandt andet en pladespiller som ikke har virket i mange år. Jeg fik lov til at få pladespilleren, og fik den lavet, så den virkede igen, og det blev gaven til min kæreste. Han er så stolt af den, hans morfars gamle pladespiller, og er allerede ved at opbygge sig en fin pladesamling!

  • Julie Lillegaard Nyströmer

    Noget af det bedste og mest særlige jeg har givet nogen, var mit gamle dukkehus, slm min morfar lavede, da jeg var lille, og som jec restaurerede og gav mine døtre for et par år siden,efter i årevis at have ventet på det rette øjeblik.

Leave a Reply to Kirstine Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *