Vi er jo som bekendt, nogle rigtige juletosser i familien – som i både med musikken, glaskugler, traditioner i massevis, maden og gaverne.
Gaver i juletid er dog altid et giftigt emne, fordi nogle ser det som overflod og materialistisk højborg – andre elsker det, og ser frem til en mulighed for at forkæle dem de har kær, indenfor deres økonomiske rammer, helt uselvisk (og uden ønske om at være bedre og vildere gavegiver end andre, men blot fordi, man holder af hinanden). Tanken tæller nemlig højst, og det er den der varmer.
Akkurat som da min mor i 70’erne åbnede sine kalenderpakker, med små æsker med tyggegummi og halve ark glansbilleder.
Det er den følelse af spænding, og at samles og pakke op hver morgen i fælles flok, ved kalenderlysets skær før afgang til skole og job, vi vægter her.
Så ja: Hjemme i vores familie er især kalenderpakker det store hit, fremfor juleaftensgaverne (som naturligvis også er rare at give). Og ingen bliver snydt: K laver nemlig til vores mor, som stadig laver til far og os tre tøsebørn. Søster E og jeg, har tilgengæld to dejlige mænd, som får.
I følge vores “regler” får man altid den 1. december og d. 24. – og ellers hver anden dag, så man har noget at glæde sig til, og så beløbet pr. pakke er lidt større. Mine kalenderpakker gælder både som hans jule- og fødselsdagsgave (1/12), og på den måde er der lidt, at rutte rundt med, selvom der også går en god håndfuld hundrede kroner på selve fejringsdagen til bio, fin mad og masser af vin.
Så selvom det er 7. år, jeg leger nisse, er det stadig både sjovt og nemt at få ideer, synes jeg – og er igen-igen endt med 3 pakker for meget. Sådan er det, når man starter indkøbene januarudsalget af, og gemmer dem i skabene, haha.
Oooog: Det er faktisk de gaver, til ham den søde Skægabe, indlægget her handler om.
For nylig faldt jeg nemlig over Nana’s indlæg, om adventsgaver til sin mand, hvor jeg smed en kommentar om mit forehavende – og hun svarede (ok, måske bare fordi, hun er skidesød), at et inspirationsindlæg fra mig også kunne være skægt.
Så håber, både hun og I vil læse med, og måske få lidt ideer, her på falderebet? I får hvertfald muligheden nu.
I år har Nisse-mesteren købt følgende:
1) Flamingo t-shirt og dognut-glaskugle 2) Pandekagesæt ink. Nutella 3) Varme sokker og fodboldbolcher til AaB kampdag 4) Isfjerner til bilen.
5) Starwarsbog og SW snørebånd. 6) Dørmåtte med stjerner – falder d. 15, årsdagen for vores sammenflytning 7) Te-si og skovbær-muslibarer 8) Joggingbukser til hjemmehygge.
9) Starwars nøglering og ‘oreo’ kiksestænger 10) Skægolie og dispenser 11) Cykelgrej til raceren 12) Kærestepasta til herrens yndlingsret + massage olie. (Plus en flaske økocider, der ikke kom med på billedet).
… og til d. 24: Et fjollet (temmelig internt) abebillede ink. ramme, et julekort der matcher, samt et nyrebælte. For herren dyrker både mountainbike, som interesse (uden mig, sjovt nok; jeg vil hellere flække armen på langs) og har tilmed fået motorcykelkørekort i år, og han eeelsker at få gear til sine hobbys (.. og så er jeg mere tryg, hvis de 100+ kilo i ren råstyrke, skulle tage et bump i terrænkørsel, med sådan et på).
Håber, håber, håber(!) at det hele falder i god jord.
Hvad med jer, giver I nogle kalender/adventsgaver i år? Fortæl, fortæl ??.
16 Comments
Lene
Hvor er du bare god til at finde på. Jeg giver adventskalender til mine to børn og deres kærester, men jeg har svære problemer med at finde på.
Jeg har planer om at bage julesmåkager i denne weekend, så jeg tror de skal have en kagedåse med småkager. Jeg burde snart have fundet på og købt ind, for det skal jo sendes til København inden næste weekend 😉
Jeg har kun en gang i mit liv får kalenderpakker, det var min ekssvigerdatter, som stod for det, hun elskede som dig at give gaver. Og jeg stornød gaverne.
venterpaavin
Det er da en så hyggelig suprise-gave at modtage! 😀
Hyggeligt du også giver – er sikkert også sværer efter mange år. Mine forældre har været kærester siden de var 14 og 17, og imponeres efter hendes opfindsomhed år efter år!
– A
Marie / krøllerier
Sikke nogle fine og meget gennemtænkte gaver! Dem skal han nok blive glad for.
God jul – om én måned ??
venterpaavin
Jaaa, det er lige om lidt! ???Og tak, det håber jeg også, han synes de er ?
– A
Maude // skøreliv.dk
Du er genial! Herhjemme får manden også pakkekalender. Ej, det er løgn – vi er ude i en adventskalender. Og jeg er dybt imponeret over din indsats, må jeg sige, for i år har jeg kun formået at købe to 2-paks boksershorts, og splitte dem op til fire gaver. Han har bare af at blive glad!….
venterpaavin
Haha, muligheden for at undgå bar røv, skal man ikke kimse ad – nu lover de jo også nattefrost i den kommende tid 😉 Er sikker på, de bliver et hit!
Og tak :-*
– A
CK
Jeg ville sådan ønske jeg havde overskuddet til at lave en pakkekalender til min niece og nevø. Men må sande at det ikke bliver i år. Måske jeg skal have et mål om at gøre det næste år og huske mig selv på at købe lidt i løbet af året. De er kun 4 og 6 år, så det er lidt nemmere at finde billige ting der vækker stor glæde, og dermed jo også en del nemmere at lave hele pakkekalenderen.
Men hey; du er mega sej og de ting dér gad jeg også godt få foræret! Tror det bliver en succes ! 🙂 Og forresten, hvor har du dog købt den der nutella? Den ser ret så laber ud 😉
venterpaavin
Jeg synes hvertfald at det overskueliggøre projektet at købe lidt spredt over året 😀 Så kan man få de gode tilbud.
Nutellaen er købt i Tyskland, men Lidl forhandler den!
– A
Piskeriset
Jeg ELSKER det! Lavede altid pakkekalender til min mor, da jeg var barn og har siden lavet det en periode til en yngre veninde og gemalen. Sidstnævnte får dog nu adventskalender, så gaverne kan være større. Og de senere år har jeg lavet pakkekalender til et vennepar, som vi ofte holder juleølssmagning sammen med omkring 1. december. Det er så hyggeligt, yay! 😀
venterpaavin
Ej, hvor fedt med vennepar-kalender 😀 Lyder også til, du har sneget det ind alle steder muligt – jeg gav også et par veninder i gymnasiedagene.
– A
Pingback:
Pingback:
Pingback:
Pingback:
Pingback:
Pingback: