kender i det,  Søndagstip,  tilbageblik

Tip fra søndagszombien

Arto nostalgi.

Tro det eller ej, men det findes! Muligheden for at genopleve Arto, og hold da helt sommerferie, hvor er det ualmindelig kikset og akkurat ligeså underholdende.

Så har du julefrokost tømmermænd, hader julefilmen til aften, familien har stemt på, lider af søndagsblues over mandagens hastige fremkomst, eller blot har brug for et godt grin?

Dertil anbefaler vi profiltekst.dk som kuren. Hvem skaberen er, vides ikke – men vi takker vedkommende for at have hacket denne guldgrube af tekster, fra Danmarks ungdom.

De er vitterligt en tidslomme af morskab og pinlighed, som udspringer i form af overload af selvopfunde bandeord og kiksede amerikanske fraser, mange glemte trends indenfor stil, hyldester til 15-minut-of-fame bands, samt semi-glemte udtryk (‘oh my god’, net-kæreste/nk, ‘styrelse mand’, *ss*, emo-stil og “knuz fra moi”) som det vrimler det med.

For der er både Dk-prinCeZz der er en “so, hvis du er” og en “der self. drikkarh, når der er fest altså” og adskillige, der slutter af med “vil duh vide mer’? Spøøør biatch o_O’

Glemmer du, så husker internettet .. gudskelov.

7 Comments

Leave a Reply to Rebecca Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *