Det er ikke noget, som der minder om morgen, for mig. Jeg har dog givet op og rejst mig fra min seng. Jeg har en hyggelig dag foran mig, og kunne godt have brugt søvn, men man må jo tage hvad man kan få. Og det er hverken første eller sidste gang, jeg ruller på 3-4 timers søvn.
.. det er muligvis pga. rødvin, at jeg har fået så lidt søvn. Efter min alder vælter op ad er min evne til at sove blevet endnu ringere, og der skal ikke meget til at for at det tilter den gale vej. Jeg rydder beviserne op og forsøge at starte min dag.
Det er d. 19, hvilket betyder, at der er gave fra nissen. Det er der hveranden dag helt indtil den 24. – og det er så hyggeligt. Jeg har dog lige lidt kedeligt voksenhed, som skal overståes før det går løs. 3 maskinfuld tøj bliver semisorteret og sat over. Fordelen ved at være så tidligt oppe er, at der er masser af ledige maskiner i vaskehuset.
Så er det tid til morgenmad. Jeg har ikke noget spændende og bloggervenligt på tallerknen, men jeg er ikke til morgenmad, og jeg gad sgu egentlig bare ikke. Derudover fejler tørt rugbrød med grønsagspostej og pålæg jo ingenting. Nissen gav viskestykker, i lyserød – de er så fine.
Et gensyn med min nemesis og ultra forhadte roomie. Jeg hader at støvsuge! Jeg udskyder det gladeligt og længe i håb om, at jeg ikke på en eller anden måde kan slippe.
Vores dejlige mor er kommet til frokost. Det er en sjældenhed, da hun arbejder på den almindelig ‘8 til 16’-måde, modsat all vi andre. Den slags har sine begrænsning. Til gengæld nyder vi det ekstra, når det lykkes. Og hun havde værtinder gaver med. 3 lp’er med Cyndi Lauper – hvor heldig har man lov at være? Det var det perfekte soundtrack til en eftermiddag med kreahygge og kaffe.
Vi skal dog lige samle kræfter til garnudredning og krea, så jeg har lavet en form for brunch. Den falder i god jord, og man kan sagtens skråle med på Cyndi mellem mundfuldene.
Pludselig er tiden fløjet. Jeg havde farvet flere fed garn, som skulle rulles på nøgler. Det var jeg åbenbart ikke så god til. Altså at hjemmefolde fed. Det blev noget værre kludder, men heldigvis var mor sej og tålmodig, så vi nåede næsten i mål. Vi havde nemlig pludselig i en chauffør i døren. Mor havde inviteret på garncafe – så jeg kunne se på lækkert garn og drikke kaffe. Det var et vanvittig fint sted – med et dejligt personale og lækker kaffe. Jeg kan godt forstå, at familiens flok af nørklere er fans.
Jeg er hjemme igen. Og jeg er endelig nået i mål med garnet. Det blev udviklet og afviklet, uden jeg gik helt amok, så det var vel en form for succes.
Jeg spiser brunchrester og kobler af foran min snavsede computerskærm. Gilmore Girls ruller over skærmen og det ene afsnit tager det andet. Jeg kan godt høre noget kalde fra køkkenet.
.. det er det sidste garn, som insisterer på at bliver at bliver farvet. Og jeg kan ikke modstå. Selvom om, at jeg havde lovet mig selv at gå tidligt i seng. Jeg burde så meget få noget søvn, men jeg kan bare ikke få mig selv til at derind. Og nu hygger jeg jo lige sådan.
På en eller anden måde lykkes det tiden at flyve fra mig igen. Nogle gange aner jeg ikke, hvad jeg laver. Tiden var bare lissom væk og jeg fik endelig lokket mig selv ind under dynen.
.. jeg skulle jo bare lige tjekke insta. Og læse blog. Og læse avis. Og tjekke mail. Og tjekke insta igen. Og Og Og!
Fordi jeg er en idiot. Men nu er det altså slut.
Altså næsten. Jeg havde bare lige glemt at tjekke noget. Noget med garn. Igen. Der røg den søvn. Lækkert at ligge der og indse, at internettet har scoret ens aften. Igen.
Godnat!