facts,  fjoller,  kloge ord,  snaksnak

2018 – året der gik


Årets grimmeste syn:

En ekstrem mængde landsdækkende hysteri, da Kim Larsen døde.

Da der blev kastet ufattelige mængder rødvin op – hjemme ved os begge to, vel at mærke. Kæft, en umanerlig sjov bytur – og hold kæft en hård ‘dagen derpå’.

Tallerkener efter makrelmad med hytteost og mayo – ligner mest af alt eksploderet hjernegrød, tilsat risalamande.


Folk er burde sparkes i skridtet hele næste år:

De som direkte udtaler sig negativt, om andres udseende, uden at være blevet spurgt.

Alle som stadig skriver “knuzzer/qnuz” – kan vi ikke lave en lov mod den slags?

Dem som udstyrede nogle torskerognsdåser med kompliceret lille nøgle til umuligt opluk.

Alle dem der synes det er “modigt” at lægge et billede op af sig selv på instagram, uden sminke – hold da kæft mand, så er vi jo lige til en rolle i “Daredevil” på daglig basis, her på domænet.

 

Elementer der fortjener præmie ved års udgang:

Ostetallerkner – verdensklasse dessert.

Alle der har holdt os ud, i selskab med hinanden – vi kan være noget nær ulideligt interne.

Vores families juletraditioner.

Danskvand på blå flasker.

 

Lækreste oplevelse:

Scottish eggs på Norfolk Arms. Værd at tage til London for igen.

At blive kløet på ryggen – af alle der har gjort det. Fuck altså, det er nice.

At vi alle 3 søstre blev forkælede med et generøst rejsetilskud.

Mors julesovs.

Synet af Chris Noth – han bliver om muligt bare lækre med alderen.

 

Værste mad indtaget:

‘Pulled duck’-burger – den var så jølet til i BBQ, at den var decideret uspiselig.

Afknækket knoglestump i skinketernsboksen – troede sgu først, det var egen knækket tand.

Mundfuld af (meget) gammel kaffe - vil forsøge at kigge efter, hvilken kop er min næste gang.

K’s syrlige vingummi’er, som A havde foræret – de sprang virkelig skalaen. Tror ikke vi har mere emalje tilbage efter den omgang.


Burde ikke have klaret den ind i 2019:

Udtryk som ‘mums’, ‘smuksak’ og ‘manden min’ – ja, den var også på sidste år. Stram nu op, folkens.

Mænd med taljebælter i jakken.

Folk der opfordre en, til at klappe deres hund.

Folk som sig ‘man kunne ligeså godt smøre det på hofterne’, når de indtager noget med fedt eller sukker.

Sommer-looket med store brillestel kombineret 90’er fiskerhat og bootcut-bukser – det var ikke pænt til ham fra ‘Teenage dirtbag’, og ej heller til ellers lækre 16 årige gymnasieskanks. 

 

Ting som stadig er nice:

Høflighed.

Folk der vinger af på cykelstien før de drejer.

Intromelodien til Beverly Hills 90210.

Kolde vindruer.

2-mandsfester.


Spørgsmål vi stadig gerne vil have svar på:

Hvem kommer med vin?

Hvem klipper Felix Smith og Birthe Kjær og hvorfor får de samme frisure?

Er der nogen, som har den der minde-slette-pind fra Men in Black til salg?

Kan du heller ikke sove?

 

8 Comments

Leave a Reply to venterpaavin Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *