fjoller,  snaksnak,  Status

Nå, men i det mindste..

.. er dagene længere og lysere nu. Flere minutter endda. Bilder mig selv ind at det kan mærkes, selv på det grå dage.

.. købte man ikke de der ‘Jeffrey Campbell’-sko, som alle havde en gang. Den mode holdt ikke, og jeg behøvede ikke at lære at gå i sko med hæl.

.. kan kaktusser også dø. Skulle jo nødig gå rundt med for stor selvtillid omkring egne evner indenfor gartneri.

.. er det ikke et krav, at man skal se det der show om oprydning. Man kan jo ikke åbne de sociale medier uden, at få smidt i hovedet hvor vidunderligt livet bliver, hvis man lægger sin strømper sammen. Jeg-køber-den-ikke.

.. kan man faktisk slet ikke se at jeg har to forskellige strømper på, når er ude og derved har sko på.

.. smager spejlæg stadig vildt lækkert.

.. dukkede min tabte øreringe op. Jeg havde for helvede kun haft den på en dag – det er simpelthen ikke nok.

.. er det vist tid til at gense 2 Broke Girls. Eller Seinfeld. Jeg hopper i hvertfald ikke med You, som alle så henrykt fabler om ovre på det der Instagram. Den lyder både forfærdelig og skræmmende.

6 Comments

  • Maude // skøreliv.dk

    Well, faktisk hørte jeg her forleden dag i radioen, at amerikanerne åbenbart er vilde med at rydde op sammen med en japaner på speed. Kan ikke huske hvad hun hedder (men det lyder VIRKELIG sjovt når hun taler engelsk).
    Denne her japaner er åbenbart ret kendt, men altså, i hvertfald ikke i min verden. Men anyways, denne her japanske guru holder på at man IKKE skal folde sine strømper sammen. De holder nemlig fri når de ligger dér i skuffen. Jep. Hvem havde set den komme? I hvertfald ikke mig. Så hermed er det nu – næsten ved lov – tilladt bare at lade sit rene vasketøj være vasketøj – uden pligt til nogen former for sammenfold…..

    • venterpaavin

      Se, den del kan jeg forstå – det princip har jeg levet efter i mange år. Hende jeg tænker på hedder noget ala Marie Komodoveran – og får alle i mit instagram feed til at fremvise billeder af pænt folede sokker. Hvilken gru.

      – K

  • Ida

    Haha kan I mærke de lysere dagen? Jeg synes desværre at det stadig bliver hurtigt mørkt. Men jeg tænker også optimistisk og byder sommer og sol velkommen hver dag 😀

  • Rikke

    Har også hørt de vildeste roser om hende den japanske ryd op dame, har ikke set hende, det var nok at høre om hende 😉 og ja det er da simpelthen for dejligt at eftermiddagene allerede er blevet lysere, om morgenen aner man også at solen skubber på 🙂 jeg hepper på den.
    Kh Rikke

Leave a Reply to venterpaavin Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *