A,  dagens humør,  der er altid noget at fejre,  fjoller

Jeg føler..

.. mig som et fjols:

– da jeg vaskede hele min 40 graders vask ved 60 grader. Fandme et held, at alt stadig passer, bortset fra den lycra-bluse (der altid får ved 40), som afslørede fejlen. Den var nemlig smeltet helt sammen til en bizar størrelse 2 år, og prikmønsteret i sort var pistborte. Flot, Anne.

– når jeg skal forsøge at regne min farfars fødselsdato ud, og rammer fire år forkert, selvom jeg semi-tæller på fingrene under bordet.

– og dertil også spærre to kort på samme uge, fordi jeg konstant bytter om på lortet. Talblindhed i let grad, er ligedele irriterende og småpinligt. De to nye koder, har jeg så lavet kiksede rim og ordspil med, for at lære dem – virker ok so far (7-9-13.. eller, var det omvendt?)

.. godt underholdt:

– i selskab med verdens bedste unger, aka. min venindes to bassebøffer. Helt umuligt ikke at grine, i nærheden af dem.

.. hver aften, hvor Skægaben læser et kapitel højt for mig, af “Heksejægeren”.

– når Lillesøster E taler med sin “er det mig?!” stemme. Alt der siges med den, bliver sjovt. Især når man som E, i forvejen er sjov, uanset hvordan man fortæller noget.

– da jeg så “Hitchmans bodyguard”, Samu og Ryan er verdens bedste makkerpar.

– når jeg bestiller spontan eftermiddagsvin og taler pinlig privat venindesnak på lydstyrke 0,5, mens vi skriger af grin på lydstyrke 100.

.. trang til at bide folk i anklerne:

– når jeg på een dag cykler bag ved tre forskellige mennesker, der ryger på cykelstien. Det kán da vel godt vente, DJ Mowgli – smid lortet og hold lige styret tak.

– når folk spørger om jeg ikke er bange for, i mit arbejde med udadreagerende og psykisk syge. Det er jo idiotsnak, før vi overhovedet er begyndt på samtalen.

– det der med alle på de sociale medier, synes alt er et tabu – hele 17,600 opslag med #brydtabuet, findes der edderbakme mig. Om kropsbillede, voldtægt, stomiposer, angst osv., som DR har lavet afskillige udsendelser om, og som damebladene og selvhjælpsbogfolk har skrevet om i ååårevis. Og jeg synes det så er fint, så fint, at alle taler om alvorlige emner og hjælper hinanden – men når det sker, betyder jo så rent faktisk, at emnet ikké er et tabu, aight?

.. ualmindelig smigeret:

– når K siger, jeg er den mest upassende, hun kender. Det er et skarpt felt, jeg er oppe mod, men gør mit bedste.

– da jeg igenigen blev spurgt, om hvor jeg får lavet øjenvipper. Svaret er: “Derhjemme. Via ingenting.”

– at tre af mine kollegaer ude af kontekst, på hver sin måde siger (blandt andet denne:), at der “fandme altid er sådan en ro på alle, når du er på arbejde”, på en og samme uge.

.. åndssvagt glad:

– da vores forældre fik deres kærestegave-ophold bestilt; at finde på gaver, er så hyggeligt, især når modtagerne bliver sådan rigtigrigtig overraskede.

– hvis jeg tænker på, at jeg snart skal planlægge årets to første ferier! Jeg trænger sådan og kan google deals natten lang.

– når Skægaben fortæller, at det er mig og ham forevigt. Selvom jeg godt ved det, er det hyggeligt at få hvisket, når man står i teater-køen.

– når K spontant giver mig en must-try dessert i tasken, på vores cafedate, som jeg skal have senere. At gå fra en aftale med hende, er altid med følelsen af, at timerne var for få. Akkurat som med Lille E. Er det mon en søskendeting?

(og ved tanken om, at jeg skal have citronfromage på søndag)

2 Comments

Leave a Reply to venterpaavin Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *