A,  afslapning,  blogleg,  dagens humør

Lige nu #5

– hører jeg: En nostalgisk gryde af flabet, pinlig poprock – vi snakker Nickelback, Shinedown, Bon Jovi og Hinder. Og så “Biblen” (en ret så undervurderet og overset rap-cd ,med sangene fra samme standup/hiphop-show med bla. Jonathan Spang og Blæs Bukki. Vildt fed!)

– spiser jeg: Temmelig meget slik, kylling med hummus fra Bogø og rejeost.

– ser jeg: Stadig ikke rigtig TV eller serier, men nok i omegenen af en 3-4 Netflix film om måneden. Actionkomedier har været på programmet på det seneste – bla. “Keeping uo with the Joneses” og og “Game over, man!”. Skægaben og jeg har nemlig sidste gange valgt flotte scener, fjollede plots, punchlines og sjove, kiksede manuskripter, over alt andet. Så kan man følge med på et halvt øre, gå i køknet et kvarter og snakke imens – sådan ser jeg altid film, medmindre jeg er i biffen.

– iklæder jeg mig: Min nye Stine Goya læderjakke! Det er helt uovertruffent fedt, at vejret er så godt, når det endda først officielt ringer ind til forår i morgen.

– glæder jeg mig til: Mange ting! At skulle til søskendehygge på tirsdag, årets første kæresteferie til maj, at jeg skal i teater med E, til koncert med min mor og vinhygge med K. Alt sammen lige om lidt. Og så glæder jeg mig til, at få årets første portion jorbærkoldskål, grillmad og øl i solen.

– ærger jeg mig over: At jeg aldrig fik en sjov frisure i 15 års alderen, som man kunne grine af nu. Har heldigvis shitload of pinlige historier i ærmet, fra samme periode, og det må så tælle.

– skræmmer det mig: At jorden er så over ophedet, at knopperne var sprunget ud i Østeranlæg igår. Skønt og skræmmende i en.

– griner jeg over: De her Youtubeklip – stadig! Og ja. det er verdens ringeste humor (som vi faldt over, i mine gymnasiedage), og da Lille E og jeg genså dem for nylig, var jeg stadig helt ødelagt.

– værdsætter jeg: At alle i det store hele, er glade og raske omkring mig. Lyder cheesy, men så er alt andet jo egentlig ikke så vigtigt.

– mindes jeg: Min farfar og farmor – de kom på tale et par gange den forrige uge, og hvor var de altså dejlige, skrupskøre og helt deres egne.

– begynder jeg: Så småt at gøre mig klar til at komme op af sengen og i bad – en formiddagstjans skal klares og dernæst skal kage bages og pyntes, før besøg hos de sødeste forældre senere – nemlig vores. Det glæder jeg mig sådan set også vældig meget til. Så skal far og Skægaben snakke fodbold, mig og mor sladre, alle skal drilles og koffeinforgiftning er et krav – det bliver skønt.

Psst.. Vil du se mine forrige #ligenu-indlæg, kan de sidste to tjekkes her og her!

2 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *