A,  brok,  dagens humør,  fjoller,  folk er freaks

Savn, undren, fascination og sikkerhed.

Jeg savner:

– trylleskeer og legetøj i morgenmads-æskerne.

– at det er Volborg der napper vejrudsigten.

– duften af grillkul gennem Østeranlæg.

– at have pandehår. Men ikke at glatte det. “Savner at have pandehår, der er vandresistent”, må være frasen.

– at min far smører min madpakke hver dag.

Jeg fascineres over:

– hvor topflotte 17-19 årige piger er, uanset hvad. Ligemeget om de er med tømmermænd, i træningstøj eller dullet op. Når jeg ser de der unge uvidne øjne i deres fine, fikse, ny-udsprungne voksenfjæs, stå i Netto-køen, tænker jeg altid “jøsses, hvor er de bare helt nydelige og umærket af vind, vejr og alder – hvad foregår der?!”. Rigtige voksne kan jo også være vildt lækre – det er bare ikke så ubetinget som i de der tre unge år.

    – at nogle mennesker synes Bilka-reklamerne er sjove.
    – at Salling Super kan tage 69,- for et glas saltmandler på 60 gram. Fordi jeg ved jo, at nogle (rige fuckers) køber dem.

Jeg undrer mig over:

– at man i fodbold siger, at man har “begået straffespark”. Det har man ikke, man har begået en fejl, som koster et straffespark til det andet hold. Ligesom hvis man har begået indbrud, som koster en, en erstatning eller en fængselsstraf. Så det må hedde at man er blevet “opkrævet straffespark”, eller “tildelt straffesparks-afsoning”, hvis vi absolut skal snakke politi-metafor. Det andet er hvertfald (endnu mere) noget ævl.

– at nogle har appelsiner, som yndlingsfrugt. Man skal jo vide man er sulten tyve minutter før, den skal indtages (med mindre man vil æde al’ det der viskelæder-smulder, der omgiver den. Ydrk!)

– hvor meget Nick Carter’s underdrenge ville gå til, på en ebay aktion. Nogle bud?

Jeg er tilgengæld slet ikke i tvivl om:

– at det, at belægge sin mavesæk med en ugentlig hummus-maske, snildt kan tælle for et skønhedsritual.

– at folk der lader somom afsløringerne om MJ eller den dårlige institutions-normering, er nyheder, burde tie stille. Der er råbt “vagt i gevær” i fucking i årevis, og nu har folk “skiftet mening” om emnerne efter “nye oplysninger”. Wake up, DJSkyklap, du er bagud.

(*ikke at man generelt skal æde mediernes rygter råt, men de her to emner er gennemtæsket til knoglerne – lidt ligesom det med ‘mænd på månen’.)

– at den røde danon er den bedste.

– at solen snart kommer igen. Det skal den simpelthen. Og det bliver skønt!

2 Comments

  • Monica

    aha. sådan en ung én som dig er også Backstreet Boys – fan ?
    er jeg også. altså fan. ikke ung. ( meeen, jeg ville ikke byde på NC’s trusser altså. Vil nogen det? )

    • venterpaavin

      Ja, både K og mig så dem i 2005 – vi fik billetter til vores fødselsdage, da vi få uger før koncerten fyldte 15 og 19 ?.
      Vi vil dog ikke byde på Nicks undertøj uanset hvad – vi er nemlig på team Kevin ?.

      – A

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *