A,  afslapning,  anbefaling,  der er altid noget at fejre

Here comes the sun – med mandagsbrandert, astronauter og gadebørn.

Så er der mandag og jeg holder den lowkey med en fridag – planen er at svinge forbi mine forældre med en gang muffins, og at teame op med K til en gang aftenskaffe.

Det er lige, hvad jeg har lyst til. Lige at udskyde fornuft, tøjvask og aftenvagter, bare et lille nøk. Før eller siden må det jo ske, for står med to par strømper tilbage, og kun et par bukser. Trusser, er der heller ikke mange af i skuffen. Og man må nok ikke gå med bar røv på AroS, når turen går til Århus i weekenden.

Men før jeg tager mig et bad, en opvasketømning og en tur i Netto før min kære fader henter mig, får I lige forrige uges billedestorm.

Den gik med følgende:

.. en mandagsbrandert. Fem flasker hhv. rødvin og bobler røg ned, plus engang sørøver-iskaffe, og kæft hvor var det sjovt. Tomandsfest med K, går aldrig af mode. Vi droppede simpelthen byen, fordi det var al’ for hyggeligt derhjemme.

.. spist pomfritter og lagt på langs dagen efter. For tømmermænd er åbenbart kommet på mode, i langt værre grad, end for bare 4-5 år siden.

.. været til et spændende foredrag om gadebørn, ink. melonjuice og bønnewraps.

.. scoret astronaut-lotteriets finest på job. Hvem vælger seriøst cornetto over sådan en?

.. haft den hyggeligste aften med vores mor. Hun havde fået café og billetter til The Beatrio til sin fødselsdag af mig, og d. 21 var dagen kommet.

.. og udover det dejlige selskab, så var herrene simpelthen også så dygtige. Så er du til Beatels, så anbefaler vi begge, en koncert med Beatrio.

.. endt på spontan kaffe-tøjsnaks-date med veninde, før en aftenvagt. Elsker når en sms om morgenen udmunder i en aftale, få timer efter.

.. haft svigerfamilie til lørdagsfrokost og altan-dart.

.. snuppet “det sædvanlige” på stamcafeen med K. Og masser’ kaffe.

.. leet på 4. klasse måden i biografkøen.

.. men trods alt kommet derfra med slik og drikkevarer i behold. Virkelig god film, i øvrigt – mere scifi end Marvel vanligt er, på den absolut gode måde.

Hvad med din uge? Hvad brugte du dagene på?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *