A,  der er altid noget at fejre,  fest fest fest,  jeg glæder mig

Maj listen. Hvad skal du?

Glædelig 1. maj! Og maj, i det hele taget.

Denne dag har K og jeg i årevis brugt, på at se et rødt flag smælde nede i Kildeparken og drukket lunkne håndbajere (der er sågar blogindlæg helt fra 2012, der kan spores tilbage lige her). Idag skal vi dog begge på job kl. 15, og da løjerne starter kl. 14, er vi på team-arbejdende, fremfor at synge med.

En tradition jeg i stedet kan håndhæve, er den om min vanlige månedsliste, med ting og sager, jeg har planlagt for de kommende 31 døgn. Listen er lidt kortere end vanligt, da punkt 1 levner mig en masse gode oplevelser i een, og jeg glæææder mig helt vildt.

Min maj skal bla. gå med at jeg:

.. skal til Warzawa med yndlings Skægaben, til Storby-fornøjelser ala. Michelinmad, museer, vin og to-somhed, d. 7-11.

.. få dejligt venindebesøg fra KBH, hvilket bliver prægtigt x 100.

.. ind at se “Diktatoren” på Aalborg Teater.

.. sidde udendørs på CW. Obels og spise på café på K i solskin. I mandags var vi for fuldemandssultne og droppede det, for akut Running Sushi. Ups. Næste gang!

.. lave nogle müslibarer, jeg faldt over på instagram og medbringe til kaffebesøg hos de gamle. Chokolade, kokos og nødder – det kán ikke gå ren galt.

.. til “Utzon Talk med Katrine Ring”, ink. DJ’ing og drinks d. 23.

.. spise brunch med søde Lille E i morgen før job!

.. på Det Hem’li’ og se et stykke, der tegner temmelig skægt. Det er de ofte derinde, så det bliver sikkert et hit.

.. op at se Dinosauerne i Zoo. Sidst de havde konstrueret nogle, var det simpelthen så fint lavet.

.. se Shazam! Andre der glæder sig til den?

.. ud og hente potte til mit nye oliventræ. Rygtet siger at Bilka har et gedint potteudvalg, så det er planen. Så vi går all in på provinshygge, og nupper en Ikea-tur oveni på fredag!

.. på iskaffe-date med veninde, med eller uden barnevogn. Allerhelst på en solskinsplet i Slotsparken.

.. fejre min svigermor søndag d. 26 med flag, frokost og overraskelse.

.. til fantastisk hyggelig Teateraften med Lille E, hun har vundet. Ih, det bliver fedt! 3 retter og forestilling – total luxus.

.. og hvad der nu ellers byder sig, af hyggelige sager, fornuft, job og afslapning.

Hvad med dig? Hvad har du af maj-planer?

2 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *