A,  anbefaling,  der er altid noget at fejre,  ferie,  hvis jeg var rig

Feriedagbog Warszawa, dag 2:

Dag 2 stod solen igen op over de smukke skyskrabere, og efter et hurtigt bad, havde vi sat kursen mod første destination: Morgenmad!

Allerede her skulle det vise sig at de polske zloty var svære, at komme af med, for det er yderst favorable priser de kører med – også jf. Skægaben, der senere gav aftensmad på byens Michelin restaurant. Vi er nogle værre madøre, og han har derfor for ‘mange år siden’ besluttet, at én gang om året skal vi spise ræddiræddi fint i udlandet, så det skulle vi også her. Og prisen? Den vil jeg aldrig høre, men det var åbenbart ikke dyrer end en aften “med det hele (bobler, en håndfuld retter, vin)” et helt almindeligt sted i Danmark. Og dét var dette ikke!

Endnu en gang var det en oplevelse, der var fuldstændig mindblowing – og en af de bedste på repitoiret. Fantastisk søde, sjove tjenere og mad, der fik forbløffede grin til at dukke op, når røgen stod ud af vulkan-desserten, forskrækkede fnys, når den dekonstruerede oliven eksploderer i atomer i munden, og kæmpe smil når “cigaræsken” åbnes og de ikke byder en på tobak, men en karamelfyldt reblika, af den ægte vare. Fantastisk!

Og så sidder man bare der, i sine flade Nikésko, med verdens bedste bordherre og skraldgriner, med vin i blodet og ønsker man havde fem døgn til i byen.

Men alt det når vi til, for meget skete op til – vi starter nemlig lige her.

Dag 2:

Kl. 11.37, efter en gåtur til det hypede Aioli, hvor vores mad ankom. Helt fantastisk lækkert – både min gucacamole/ricotta-challah og hans “breakfeast-pizza”. For en liter dansk vand, en nybrygget americano og mit mad? 32 danske kroner du.

Herefter gik turen til det overdådige Jøde Museum – und jer selv en tur derind, hvis I rammer byen. Vi brugte to timer, og nåede langt fra det hele.

Jeg nuppede desuden lige et koffeinskud og en frokost 13.36 i cafeteriet, mens den mætte abefar gik igang med gps’eren.

Ved en 15.30 tiden stod vi, efter en flot gåtur gennem et par af byens grønne områder, på National Museum Of Modern art. Så fedt at gå fra byens ældste historie, til deres absolut nyeste.

Og efter et lille is-og-lemonade-stop foran museet, gik vi efter noget stærkere.

Så på med gåbenene! Og inden længe var vi oppe i det ønskede kvarter, hvor klokken sagde 16.31. Vi plejer altid lige at splejse en flaske vin, og få lidt ro på forventningsnerverne før den store middag, og stedet vi fandt, var perfekt til formålet.

1) Tre appetizers + aperol cocktail 2) Fire slags ost og grillet foccacia 3) Syltet agurk ganefrisker 4) Brød vogn – fem slags med fire slags smørelse 5) Bao buns med makrel og suppe 6) Fladbrød med lammetatar og aspargessuppe 7) Rødbedesuppe med peberodsis 8) Vagtel med bbq og brioche boller 9) Glögg-appelsinis i vulkan med gele 10) Æbletærte med mandelis 11) Souffle og karamel is 12) SEKS – seriøst – seks styk kager til hver 13) Røget “cigar” aka filodej med karamelcreme.

.. er der noget at sige til, at vi var helt væk? Jeg var simpelthen så godt underholdt og alt var utrolig lækkert. Oooogså boblerne, cocktailen og vinen. Så da stedet nærmede sig 30 minutter før luk, smed Skægaben trumf på, og bestilte de to fulde danskere en taxa.

.. til kiosken altså. Fulde Anne vil nemlig altid(!) have natmad, også ovenpå 13 retter. Så dét fik hun og vi snakkede, fjollede og hyggede længe, før øjnene klappede i. Men mon ikke tømmermandsmad også kunne fåes i byen? Det håbede vi på, når dag 3 skulle sættes i spil, efter en god gedin lur.

11 Comments

Leave a Reply to Tine Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *