fjoller,  folk er freaks,  fortællinger,  K,  kender i det,  snaksnak

Tænk, hvis nogen engang havde sagt til mig..

Det er ikke fordi, at jeg går og tænker over den slags til hverdag, men der er mange ting, som jeg tager for givet. Ting, som efterhånden er så indgroet i min hverdag, at jeg ikke længere tænker over, hvor underlige eller vidunderlige de egentlig er.

Prøver lige at tænk, hvis nogen engang, da jeg var barn eller ung sagde til mig:

.. Du kommer faktisk til at gå rundt med en lommeregner på dig konstant, drop bare det der hovedregning.
Åh, hvilken lykke – og hvilket held! Jeg fik det jo faktisk aldrig lært.

.. Du står frivilligt op tidligt en lørdag for, at tage med din mor til brunch på en strikkecafe, som du til tider besøger (også frivilligt).
Jeg tror kategorisk, at jeg ville nægte at tro på det punkt. Håndarbejde og tidligt op lå ikke ligefrem i kortene for mig.

.. Når du bliver voksen kan du selv bestemme, hvad du vil se i tv. Du vil ikke længere tvangsindlagt til, at se dødsyge reklamer eller tv-avisen – og du behøver ikke engang, at rejse dig for at skifte kanal.
Det lyder jo fandme næsten magisk i mine børneører. At jeg så har valgt, at leve uden tv, men med computer og et abonnement til Netflix er så en helt anden sag.

.. Nybagte boller vil i perioder bliver betagtet som djævlens værk, det rene gift.
Jeg tror bare, jeg ville stå tilbage med et tomt og uforstående blik – præcis lige som jeg gør nu, når nogle hidser sig op og kulhydrater.

.. det bliver betragtet som en form for voksennuttet, måske endda lidt frækt, at være iført et filter, hvor man ligner en hund, når man tager billeder af sig selv.
Jeg tror faktisk, at jeg vil være død af skam på de voksnes vegne. Og måske gør jeg det endnu. Men jeg kan altså virkelig heller ikke lide hunde.

.. en ‘Kong Fu’-is koster 19 kroner – og det gør de andre is på pind også.
Jeg ville være overbevist om, at vi ikke fik råd til en eneste is hver sommer.

.. du kommer til, at leve af at passe og servicere andre mennesker – og nogle af dem skal du endda røre ved og/eller se uden tøj på.
Mit hysteriske teenage-jeg ville skulle lægges i nato-stilling i minimum et år efter den oplysning.

.. du får den en hjemmeside, med din mega irriterende lillesøster, hvor i piner og plager omverdenen med jeres dårlige humor, lange lister og ubærlige trang til selveksponering.
Vi var ikke ligefrem venner, som børn og internettet var ikke rigtig en ting, hvor vi boede så mon ikke jeg også ville have rystet på hovedet her.

Har du noget at tilføje? Hvad havde du ikke troet vil ville ende, som hverdag for dig?

4 Comments

Leave a Reply to Lille My Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *