anbefaling,  bøger,  heldig,  Jubiii,  Søndagstip

Tips fra søndagszombien

Du kender den måske allerede? Du bruger den måske ligeså flittigt, som vi gør?

Hvis ikke bliver vi nødt til, at give dig muligheden. Vi taler om byens bedste app – sådan næsten i hvertfald. Vi taler om eReolen.

Vi har muligvis anbefalet den før, men den er skam værd at slå endnu et slag for. For som A sagde fornylig ´det er lidt som et give sig selv en gratis gave, at reservere bøger derinde´. Og det er sandt. Når din reservation er ledig, og klar til at blive lån, bliver du påmindet på både SMS og mail – lissom når der er en pakke til dig på posthuset.

Kender du slet ikke app´en? eReolen er de danske folkebibliotekers løsning for at give deres læsere mulighed for at låne e-bøger og lydbøger – ganske gratis. Og i en tid, hvor det er ganske almindelig, at betale til en del streamingtjenester, hver eneste måned, er den slags ikke at kimse af.

De har mange mange bøger – både almindelig og på lyd. Og vi elsker det. Det er som om, at mobilen altid er ved hånden – og har man lidt tid til over, søvnløse nætter eller tomme øre på gåturen er det her en super løsning.

Vi sluger alt fra chicklit til fantasy til diverse biografier og historiske værker. Det er ganske enkelt en kæmpe fornøjelse med sådan en app. Den kan spare dig for dyre fejlkøb, og give dig anbefalinger på bøger, som du slet ikke vidste var uundværlige i dit liv.

Dette var den uges tip – vi håber du og dine nyder jeres søndag!

3 Comments

  • Karin

    Den bliver benyttet flittigt. Samtidig har jeg App´en Biblioteket, til at have styr på de fysiske bøger jeg har hjemme, er i reservation etc.
    Jeg benytter kun lydbogsfunktionen, er ikke vild med e-bog, foretrækker papirbogen. Der kommer lidt af den obligatoriske svada, som flere “ældre” benytter, som jeg egentlig ikke bryder mig om, jeg er ikke en “gammel sur dame”. Men jeg printer al læsestof ud. min koncentration smutter ved skærmlæsning.

    • venterpaavin

      Jeg er blevet så god til det – selvom jeg også elsker de fysiske bøger☺️ tror min samling lægger på knap 300 styks. Det her er bare så lækkert lige at hive telefonen op og læse lidt, når man har et par ledige minutter☺️
      – K

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *