A,  afslapning,  antivoksen,  dagens humør

Ting.

.. som får mig til at stoppe op:

Mænd i bussen, der dufter af Jean Paul.

Babyer, der vinker.

Preben Bang’s valgplakat – ligner han er “den creepy mand i baren”. Altså, bemærk lige øjenbrynet!

Tilbud på dåsefisk – tunsalat holder bare hårdt.

.. jeg aldrig bliver træt af:

Ost. Kaffe. Lakrids. Citronfromage. Rødvin. Helstegt kylling.

At blive kløet på ryggen.

Harry Potter bøgerne.

Pinlige fuldemandshistorier.

.. folk undrer sig over, at jeg aldrig har haft:

Dankort, lån, gæld eller kassekredit.

Trang til at se Magic Mike. Hårløse, stenhårde, selvforherligende, danseglade popdrenge. Så da ellers tak, egentlig.

En drøm om et fuldtidsarbejde.

.. som jeg aldrig lærer:

At hovedregne.

Værdsættelse af sne.

Nogle former for sport. Sådan. Overhovedet.

.. som jeg kan til gengæld prale af:

Evner til at lave flæskestegssovs.

Bygningsfejl på begge øjne, nærsyn og skjult skelen (hvilket vil sige, jeg ikke skeler udadtil, men at mine øjne ikke samarbejder skidegodt).

Verdens bedste familie.

At kunne adskillige rapcd’er og Disneyfilm mere eller mindre uden af.

.. jeg drømmer om:

Londonferie med verdens bedste søstre.

Verdensfred. Eller bare udryddelse af smålighed. Det ville hjælpe en del.

Evne til at gro tålmodighed i alle situationer.

At finde de perfekte sneakers.

(Vil du lege med? Så kopier overskrifterne og udfyld på egen blog eller i kommentarfeltet – vi vil elske, at læse med)

5 Comments

  • Laura

    Okay, intet dankort – hvordan hænger det lige sammen?? Hvorfor ikke? Og kører du så bare kontantstil med regelmæssige hæveture? Har virkelig svært ved at forestille mig en tilværelse uden kort, og det føles efterhånden så eksotisk, når jeg en sjælden gang har kontanter, fordi jeg har været på besøg hos min farmor, og hun lige stikker mig en 200-lap.

Leave a Reply to Laura Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *