A,  afslapning,  dagens humør,  der er altid noget at fejre

Juni-listen.

Så blev der sommer! Kalenderen siger 1. juni, og der er et dermed halvt år til man skal åbne den første pakkekalenderpakke (i tvivl om vores traditioner herfor? Så læs med her. Vi er uforbedrelige juletosser).

Men først og fremmest vil jeg gerne bestille oceaner af solskin, for jeg går en dejlig sommermåned i møde.

Som altid, er der en håndfuld planlagte hyggeligheder i kalenderen, og noget luft tilbage til spontane ideer – sådan er livet bedst!

Jeg skal bla. bruge måneden på at:

.. at sparke den igang idag, med frokost med søde K, på Penny L. og derefter en tur i teateret med svigerfamilien kl. 16.

.. tage på Londonferie fra d. 25.-27. med de to dejligste søstre! Harry Potter Studios, shopping og vin, er planen, og jeg glæder mig helt afsindigt.

.. til Kunsten Sommerlounge d. 12, med Skægaben (og sikkert en gang eller to mere sommeren over, hvor arrangementet kører hver onsdag). Udendørskoncerter, kunsttalk og foodtrucks, det holder.

.. holde “god-rejse-hygge” for veninde, før hun drager til USA i tre uger, med dansk husmandskost d. 5. Det bliver på “Den bette kro” og rygtet siger, de leverer varen – Egholms restaurant var nemlig booket.

.. spise søndagsbrunch med hele familien, svoger og Skægaben d. 23 på DalleValle.

.. til åbent Hammerværksdag d. 2 – og de lover 21 grader, jubii. Total pensionisthyggeligt!

.. være fuld med K. d 20. Det bliver perfekt – noget med fri bar, er planen, og så kan det jo kun gå godt/galt.

.. På Streetfood med Skægaben – sæsonen er igang, og har kun været afsted med veninder. Og så skal vi gå en tur ved vandet – som vi gjorde i årevis, da han boede i Vestbyen.

.. til biblioteks-event d. 6. Anders And fylder 85, så han fejres med foredrag om hans liv, og jeg vil klart med og ønske tillykke. Bagefter står den på tapas og vin aften. Ikke dumt!

.. .. til kusine og fætter-fødselsdags-pinsebrunch d. 10.

.. se både Detective Picatue (med Skægaben) og Aladdin (med søstrene) i biffen.

.. tage til bål i Aalborg Zoo og hører Julie Bertelsens tale, og synge midsommersang i flammernes skær, på Savannen.

.. Til Fjordrock d. 15 i Fjordmarken. Jeg håber på at der er ligeså godt vejr, som sidst. Så kán man jo åbne en flaske cava – eller en del mere, ligesom sidst.

.. fejre, at Lillesøster E bliver 23. Hvor gammel er jeg så ikke lige?! Godt det sker, i London. Så tæller det jo nærmest ikke med, vel?

.. og dertil en masse venindekaffe, parkbesøg, forældrevisit, de vanlige 3 aftenvagter pr. uge og gøremål i voksenpoint-kategorien. Men den slags kommer jo altid helt af sig selv, kan man sige.

Hvad med dig?

Hvad har du af juni-planer so far?

4 Comments

  • Karin

    Din kalender for juni lyder fantastisk. Så mange dejlige oplevelser der venter på at blive sat i søen.

    Jeg har brug for meget luft i min kalender til egen omsorg. Der ligger et par dejlige aftaler nu, Har lige haft 3 weekender med oplevelser, der kræver god plads og luft, til mit eget selskab.

    Der er aftaler, endda flere. Alle jeg glæder mig til.

    1/6 – BørnefestiBal – Aarhus – med børnebørnene
    11/6 – Date med 2 bloggere – Aarhus
    21/6 – Smuglytte til Sting – Open Air Holstebro – Har ingen billet og køber ingen
    22/6 – Smuglytte til Anne – Sanne og Lis – Open Air Holstebro – Har ingen billet og køber ingen
    28/6 – Fed Fredag – Tivoli Friheden – D:A:D – Håber yngstepigen kan få byttet en aftenvagt. Ellers kører jeg bare selv 😉

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *