.. at jeg, gang på gang, tager mig selv i at smile høfligt til valgplakaterne, når jeg passerer dem på cykel.
.. i en stille stund lige tænker på, hvordan Lorcan Larkin går og har det dem dag i dag – og indser han sjovt nok ikke er en rigtig person, men en fra chicklit bog, jeg har læst utallige gange.
.. opdager at jeg har et hul i min strømpe, og i et splitsekundt tænker, at jeg jo bare kan male ned i hullet med en sort sprittush, i stedet for at hente et par nye i skuffen (det er klart Dorthe fra dette indlæg, der får mig til at tænke sådan).
.. ærger mig over, at jeg ikke ved, hvordan et valg foregår i Harry Potter verdenen, og om det er i år? Og tænker, at det nok bare ikke blev udskrevet det år 7’eren foregår i, hvor de er endelig myndige. Men konkludere dertil, at det nok ikke var gået rimeligt til det år alligevel, pga. infiltreringen i Ministeriet, og på den måde, var det nok et skævt billede, jeg havde fået af processen…. Og indser, at det sjovt nok ikke er virkeligt, og at et sådan valg ikke findes – heller ikke i år.
.. vender mig om, fem sekunder inde i “Beliggenhed x 3” – da en af deltagernes lynlås, står halvt åben – for at bede kameramanden om at pause optagelsen.
.. vil dræne dåsen med tun og med majs, og dræner majsvandet oven på den nydrænede tun, fremfor i vasken, fordi det skulle blive tunsalat med majs, og mit hoved er et skridt foran i processen.