Så blev det tid til afgang

Lige nu er vores chauffør på lige trapperne. Jeg står med vind i håret og nervøsitet helt ud i fingerspidserne. I dag rejser vi nemlig på ferie.

Den del er i sig selv ikke så nervepirrende, men tanken om at skulle flyve er lige ved at tage modet fra mig. Den får dog ikke lov – det er trods alt ikke farligt at være rædselsslagen, gentager jeg for mig selv.

Sidste år skrev vi et blogindlæg på turen, som afledning. Det bliver forhåbentlig ikke nødvendig i år – vi har nemlig vores cuteste lillesøster med, så mon ikke at hun er afledning nok i sig selv?

Nu kan jeg skimte min chauffør i det fjerne.

God tirsdag!