A,  dagens humør,  der er altid noget at fejre,  K,  Musik,  snaksnak

Throwback – Roskilde festival.

Nu er det efterhånden mange år siden, at vi satte vores ben på den berygtede plæne, og lavede urinskyer med resten af den møgbeskidte, topglade, vildt fulde og herreglade festivalsflok i 32 grader.

Dog lærte vi et og andet om festivallivet efter 9 dage i den bagende hede, og listen får I her:

Du kan åbenbart ikke:

– Vaske urinstøv ud af hvidt tøj.

– Lade være med, at deltage i hegnvælteriet til Malk De Koijn.

– Sælge papdyr af eget design.

– Slippe billigt fra at benytte pladsens vaskemaskiner.

Man får tilgengæld nemt:

– Vildt mange rifter på fingrene, og er iført neon-farvede børneplastre det meste af ugen.

– Nye venner, når de opdager du har reklame-stickers for Johnsons nye plade. Drengene væltede ind i hold, da de første rødder, der opdagede det, fik klistret et på t-shirten og spredte rygtet. Selvom vi tilsidst rationerede dem til 1 pr. mand, kom der stadig et par forgæves forbi.

– Kureret sin frygt for lunkne øl.

Det er ikke usædvanligt:

– At ens norske naboer starter dagen med at spise gule ærter med en gaffel, håndvarm, direkte fra Steff Houlberg-dåsen.

– At få tilbudt stoffer 3 gange, før dit telt er slået op. Folk er sgu så betænksomme.

– Vågne til lyden af urin, der rammer dit telt.

Gode tips fåes i form af:

– “Du skal bare gaffatape dåseøl fast til håndflader og fodsåler på din fuldeste ven og bær ham ud foran teltet, og drik videre. Det bliver VILDT sjovt, når han vågner og forsøger at rejse sig”, sagt af munter hiphopper, der peger på gårsdagens offer i lejren.

– “Gå ikke tæt på badebassinet, der – det er fyldt med tis” – sagt af betænksom pige, i tisse-ved-hegnet-fællesorgiet.

– “Man kan godt drikke blodet – det er ikke ulækkert, hvis det er ens eget!” – sagt af norsk nabo, som havde skåret sig lidt voldsomt på en knækket havestol.

Det kan anbefales i varmen:

– At hente et GIGA glas iskold saft af vand og slushice-produkt, til en 10’er, når solen er værst. Og sidde bag boden (i stedets eneste skygge) og kigge på grafitti, til ejerne jager dig væk.

– Ofte at hente koldt vand og pøse på vådservietter, som du så iklæder dig som en letpåklædt mumie.

– At købe en stor paraply, som du kan ligge under.

Du forelsker dig hurtigt i:

– Håndsprit

– Spinat/mozarella-pizzaslices fra boden.

– Skatescenen, lækre mænd, høj hiphop og ikke langt til Roskildetoget efter forsyninger i byen.

Vi håber alle nyder deres festival, og glæder os over, at det ikke vores tur i år.

Har du været afsted? Er du festival-typen?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *