A,  antivoksen,  brok,  dagens humør

En liste med lister.

Bødestraf til:

Piger, der kan gå i hvide kjoler, uden at spilde en hel dag. Hvordan gør de?!

De, der ryger på cykelstien.

Folk der “ikke kan få tømmermænd”. Må ikke drikke nok.

Alle, der smasker.

Er du klar over:

Hvor meget tre salt-bomber kan klistre et taskefoer til?

At nogle gider være med i programmer, hvor de skal være sammen med Bubber en hel dag?

Hvor meget jeg glæder mig til Prag-ferie?

Hvor ofte man bliver hentet ud i køknet på job, når man er 173, fordi man kan nå ting? Alle fra 168 og ned, må hente skamle til overskabene. Eller mig.

Nægter:

At sætte mig ind i Trumps politik. Håbløst.

Crop-top moden.

At lære, at spise snegle.

Tandem-cykling. Alt for farligt!

Purenægter:

Bungee jump. Om muligt, mere farligt!

Har faktisk formået:

At sprænge tøjbudget massivt i denne måned, efter tørkeperiode, pga. udvalget i butikkerne. Pludselig var alt pænt, og hang der i 38 og flirtede.

At aflevere biblobøger til tiden tre gange i træk!

At komme hjem med penge fra Londonturen. Ikke mange, slet ikke, men alligevel. Vi fik så også et så flot tilskud af de gamle. Måske dét egentlig er hovedsagen.

Grimme ord til øjeblikkelig afskaffelse:

Gnavegrønt. Ad!

Mumsfilibaba.

“Manden min”.

Byldepest.

Et trefoldigt leve til:

Cafeer, der serverer oste-platte.

Tilbuds-kassen i Føtex.

Babyer, der vinker.

Fritter med mayo

8 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *