A,  der er altid noget at fejre,  fjoller,  jeg glæder mig,  spørgsmål

Ferie i Prag: Har du nogle tips?

Om rundt regnet tre uger, begiver Skægaben og jeg, os afsted mod Prag.

Vi nupper altid både en forårsferie og så en her sidst på sommeren – så er nemlig vi ladet op på rejsefeberkontoen, til næste homie-ferie i september/oktober, hvor vi skal afsted hver for sig.

Sidst vi var på rejse, var derfor i maj (læs med her om Warszawa: dag 1, dag 2, dag 3 og dag 4 og 5) og forrige år var vi i hhv. Paris (tjek evt. indlægget Parisferie for under 5000 kroner og tips hertil ) og Göteborg (læs dagbog her: Dag 1, dag 2 og 3)

Men I år står Prag for skud, efter det har været på tegnebrættet flere gange. Ingen af os har været der før, og er temmelig spændte – MC Hjerndød (altså mig), troede faktisk indtil for to år siden, at det var et land, indtil vi talte om det som rejsemål. Og det er til trods for, at Lille E har talt varmt om sin studietur dertil flere gange.

Så når man så med oprigtig interesse spørger, hvad hovedstaden i Prag så egentlig er, ligner Skægaben mest en, der mest har lyst til at flippe mig i havnen.

Han hørte jo rent faktisk efter i folkeskolen, og rejste som barn!

… – og bevares, måske det da også bare er almen viden.

Jeg prøver hvertfald bare, at lade somom at jeg er lovligt undskyldt; – “fik jo 13 i dansk i stedet” og “friskolen udbød kun geografi som valgfag” udbryder jeg, for så(!) kan man slet ikke klandres som 28 årig, vel?

Anywho, vi er under alle omstændigheder klar på, alle tips og anbefalinger.

Har du nogle ideer? Nogle tjekkiske retter der skal prøves, barer der rocker, smukke steder der skal besøges, eller kultur-ting, som vi bare må se?

Vi elsker alle fjollede niché-museer, skæve og sjove butikker, lækker mad (al’ fra den lokale kebab til fine dining) og oplevelser af den slags, man ikke får hjemme.

Dertil er funfacts og “nice to know”-anektdoter også et hit.

Pt. er en sejltur på vandet, Legomuseet og Naturhistorisk vores umiddelbare, første bud på udflugtsmål – så kender du til dem, må du også gerne give lyd, hvis du har været der og kan sige god derfor.

Så fyr løs i kommentarfeltet – ált er velkomment.

10 Comments

  • Ida Westphall

    Det er mere end 18 år siden, at jeg sidst har været i Prag, så det er begrænset, hvad jeg kan bidrage med. Men husker at vi gik over en brug, hvor der var en mand, som legede med en dukke, hvilket vi var ret imponeret af. Men der er nokm sket meget siden 🙂

  • Piskeriset

    Uh, Prag er en smuk by – ikke mindst når mørket falder på og de gotiske bygninger oplyses 🙂

    Jeg holdt ferie der, før jeg begyndte at blogge (så jeg har ikke så mange noter fra turen :P), men jeg husker blandt andet, at deres kommunist-museum var meget interessant. I skal selvfølgelig have nogle tjekkiske øl samt prøve et par af deres solide retter (jeg mindes, at de blandt andet laver en ret god ølbraiseret svineskank samt nogle temmelig solide kartoffel-‘boller’). De er i øvrigt vældig glade for at proppe kommen i brødet, hvilket jeg ikke er fan af. Derudover skulle de have adskillelige virkelig gode konditorier.

    Rigtig god tur 🙂

  • Veganadia

    Hej med Jer folkens 🙂 Nummer 1 must see i Prag må klart være det flotte ORLOJ ur på det gamle rådhus. Uret har tre kæmpe skiver m. stjernetegn. Det er sjovt at tage sin selfie sådan, at urskiven indrammer ens hoved som en glorie 🙂 Omkring på torvet ligger diverse museer, middelalder bygninger, kejserlige huse osv.

    * Nummer 2 must see er Karlsbroen. Den er fyldt med skulpturer på hver bropille og udsigten over floden er ret så pænt. Broen er da også gerne stoppet til med turister og gadekunstnere.

    * Must nr 3 – Det gamle jødiske kvarter med den store jødiske gravplads. Kig også efter guidede ture, der har noget med Golem eller Alkymi at gore, hvis I er til sådan noget hekse-trylle-middelalder-krimi og byens mørke hemmeligheder – ture.

    * Tjekkiet er også hjem for Swarovski og bjergkrystaller, så I kan få alt med bling på. Fik selv en fin Swaro neglefil der. Og herfra kommer også den lille cute Muldvarp KRTEK 🙂 Alt er dejligt billigt – den tjekkiske krone har ret lav kurs.

    * Hvis I er til fin kunst, kig efter Alfons Mucha. Han var Tjekkiets nationalkunstner i gamle dage og gjorde sig berømt i Paris, hvor han malede plakater af Sarah Bernard og reklamer af fransk champagne, LU-kiks osv. Hans flotte kvinde-plakater og retro-reklamer er solgt i enhver turist-kiosk.

    * Hvis I er til gåture, kan I vandre opad de små gyder til det nationale kejserpalads, eller hvad det nu er på toppen over byen. Udsigten er flot og der er livgarder ved paladset som vores egne kongelige.

    * Der er også en sjov skæv bygning Det Dansende Hus af Frank Gehry. Hvis I er til forfatteren Kafka, er byen også fyldt med ham.

    Maden er robust og minder om Tyskland med stegt kartoffel og or’nlige bajere til. Tjekkiet er hjem for pilsnere af enhver art, som den originale, GODE Budweiser (ikke det amerikanske sprøjt haha).

    Er sikker på, I kommer til at hygge i den fine, store Tjekke by. Rigtig God tur!

    Mvh Veganernadia

Leave a Reply to Veganadia Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *