A,  åh nej,  dagens humør,  tøserier

You little devil.

Pudsigt, som man laver et indlæg om at have brudt sin shoppe-tørke (læs: Noget om manglende shoppegen), netop som alle andre forsøger et shoppestop (øjensynligt da de har alt for meget og ender med ubrugte fejlkøb, der nærmest hober sig op – lige stik modsat mig, der siden efteråret, ikke har shoppet mere end 2 gange. To t-shirts, en blondetrøje og et par jeans + lidt trusser, er alt jeg har formået, at forelske mig tilstrækkeligt i. Det, og så de par bukser jeg fik til jul, samt 2 cardigans jeg har fået forærende, har været det hele. Ikke synderligt meget for et år, når man egentlig har budgettet og lysten til at få lidt nyt).

Men hvad mere pudsigt er, at når man så fodre shoppedjævlen med en bid lillefinger, nupper han åbenbart hele armen.

Som I kan se på ovenstående høst, tog sidste måned nemlig om sig, og efter, at der ligesom blev åbnet op for sluserne. Oven i de tre t-shirts, de nye sneakers og ringen fra indlæg 1, fulgte to kjoler, et par blomstershorts, to t-shirts, et par strømpebukser, en BH og en Malene Birgertaske trop. På en måned. Hvordan skete det lige?

Stod i Primark i London og kunne intet finde, og vupti, så stod jeg i Fandango i Aalborg med fire kjoler i prøverummet, og kunne ikke bære, at de ikke alle skulle med hjem.

Det er skideskønt med alt det nye, og hvor har jeg trængt til det – men sig mig lige, er man så forbandet fra nu af?

Det kan da blive dyrt i længden, hvis det er sådan, tingene fungerer.

2 Comments

  • Piskeriset

    Hehehe! Jeg shopper som regel kun på udsalg og ferier, og det eneste, jeg havde købt inden sidste feriedag i Frankrig var et lille oliventræs-spækbræt. MEN – den sidste dag gjorde vi først stop i Cannes for at shoppe lidt (og så var der søreme bid i et par butikker), og da der pludselig kom skybrud, brugte vi de sidste timer inden flyveturen hjem på at gå i et stort shoppecenter… med udsalg… og så kom der altså lidt sommertøj og dullegrej med hjem 🙂

    • venterpaavin

      Haha, vi lyder som to alen af et stykke – men der kan åbenbart forekomme en dominoeffekt af tøjkøberi, uden for ens almene shoppevaner, kan jeg fornemme :p Fedt, du fandt noget godt!

      – A

Leave a Reply to venterpaavin Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *