Med lidt ferieblues i blodet, vil jeg hermed opstarte en lille 3 dages dagbogsserie fra Prag.
En virkelig fantastisk by, som jeg sagtens kan forstå, at mange rejser tilbage til år efter år.
Der er smukt, og mentaliteten er meget lig den danske – der er meget lidt fokus på religion (80% er ateister), en masse stolthed over deres øl og meget imødekommenhed, hvor end du går – Prag er desuden verdens 6. tryggeste by at bo i, og sådan føles det også.
Vores dag 1 startede tidligt i Aalborg, gik hurtigt mod Billund lufthavn og efter blot 4,5 times rejsetid i bil, fly og taxa, stod vi allerede på hotellet – klar til at indtage byens kultur, byliv og allerlækreste mad (.. plus en massiv mængde alkohol).
Du kan jo se med, hvis du lyster:
Dag 1
11.45 var vi lettet. Med frokost i tasken, vin i glassene, samt evner til at charme os til en plads ved siden af hinanden, kunne det ikke gå helt galt.
Og ganske rigtigt, tidsplanen holdt hårdt, og to timer efter var vi her. I den smukke midtby, til 24 grader og forventningen var stor.
Hotellet blev derfor fluks belæsset med vores beskedne rejsegods..
.. og jeg hoppede i noget sort blonde og glitter, da vi som altid (læs evt om traditionen i indlægget her Warszawa dag 2), skulle på Michelin-restaurant – og så kan man jo godt forsøge at se nydelig ud, i sin brandert, ikke? Skægaben var ligeså høj og flot som altid, og vi var lynhurtigt enige om, at vi ku’ være os selv bekendt. Og så afsted!
Hermed kridtede vi gåskoene kl. 14.38, og jeg svang en to-go snack op af tasken. Første mål var nemlig en sejltur på floden, og så var det med at få set lidt lokal by på vejen derhen.
Klokken 15.45 blev vi lukket om bord og scorede et perfekt bord på skudens top, og fik turens første historie leksion over højtalerne, i virkelig smukke omgivelser.
Efter sådan en omgang, var klokken 17.17, da vi var af båden og fik gaflet os dagens anden omgang våde varer. Tjekkiske demisec bobler skulle vise sig at være et hit.
Og herefter fløj tiden afsted. Vi ankom til La Degustation og her flød prosecco, lækker mad og fløjsblød rødvin i en lind strøm. Så fantastisk hyggeligt, underholdende og uformelt, som man kunne have ønsket sig. Tjenerne opfordrede til at næsten alt skulle spises med fingrene, grinede sig gennem de kringlede formuleringer og det smukke, åbne køkken var fascinerende at følge med i.
Klokken 21 endte vores reservation, og vi var selvsagt ikke klar til at vende hjem. Skægaben havde allerede tidligere lagt sin kærlighed på en italiensk fortovscafé, og synes han ville trumfe de 13 retter, med en massiv osteplatte og en flaske rosé. Og så sad vi der, med tons af andre hverdagsfest-glade mennesker i den lune aften. Vildt, vildt hyggeligt!
.. en håndfuld timer senere gik turen så mod kebabmanden, som ærlig talt ikke virkede til at synes, at to fulde danskere i køen var favorittingen ved hans vagt. Måske fordi vi grinede nonstop, måske fordi vi støttede os til alle møbler og fordi han havde set tons, der lignede os. Men maden fik vi, og hotellet var heldigvis tæt på.
.. og således endte dag 1 i skønne Prag. Vi glædede os allerede til at dage fat på dag to, efter denne fremragende start. Gudskelov havde sat uret, for efter en times snak gik vi i bradderne med et *dunk*. Den lokale bryg, havde gjort det godt, må man sige, men jeg lover Jer, at vi stadig var i topform til flere eventyr dagen efter.
8 Comments
Lene
Jeg er imponeret over jeres appetit, først michelin, så cafe og så durum 🙂 Glæder mig til at høre mere om en by, jeg aldrig har været i.
venterpaavin
Ja, den fejler absolut ikke noget ?. Jeg har altid plads til mere – så det er kun et spørgsmål om hvornår fornuften stopper mig, lysten gør hvertfald aldrig ?.
Dejligt at høre, du har lyst til at læse med på feriesnakken – det gør mig glad 😀
– A
Tine
Hvor ser det bare helt fantastisk ud! Jeg er vild med Prag, og det ser ud til at byen også har vundet indpas hos jer- vejen til alles hjerter går gennem maven. 🙂 Glæder mig til at se mere!
venterpaavin
Tak søde Tine, det gør den helt sikkert og der har Prag absolut ikke skuffet ?. Dejligt, du vil kigge med, trods kendskab til byen.
– A
Karin Abildhauge
Min tanke var præcis den Lene nævner. Det er vildt. Jeg skulle have 2 sæder i flyet, hvis jeg bare spiste det ½ af det der blev sat til livs på dag 1 i Prag. Eller også skulle der minimum 100000 skridt på kontoen, og ja, det er korrekt med 5 nuller.
venterpaavin
Haha, I er nogle tøsedrenge. På en normal aftenvagt har jeg to styk 1,5 liters boxe med, med to portioner aftensmad, som jeg spiser fx. kl. 18 og 21.30, og så spiser jeg hver eneste dag, året rundt, også natmad før jeg går i seng, omkring 23.30 ? Så i min bog er det slet ikke så usædvaneligt – om end kvaliteten her, har været noget bedre end en gængs gang frikadeller ?.
– A
Pingback:
Pingback: