A,  brok,  dagens humør,  der er altid noget at fejre

Hverdagsgaver.

Nogle bruger det, nogle bruger det ikke. Og lad mig understrege, at begge dele er helt ok – det her handler kun om min lille verden.

Har man læst med gennem årene her, ved man, at det gør vi i vores omgangskreds. Og det kan være alt fra at fejre de små ting i hverdagen, til at pynte hinandens cykel med figenstænger og flag, stikke en pose slik i en persons postkasse, fordi man var i nabolaget eller at tage en shampoo og vedkommendes yndlingsost med, når man er inviteret på kaffe. Og så er vi suckers for pakkekalender til jul (Læs evt med her på Se med under papiret)

Indlægget her kommer af en samtale om emnet igår med en veninde, da vi (igenigen) begge tilfældigvis var troppet op med en lille ting.

Hun har nemlig en familie, der fnyser og bliver tenderende til vrede, over hendes givelyst, i en grad så hun er stoppet rejsegaverne. Selv en lækker pose kaffe, kan give et “det kan vi altså selv købe” eller “hvad skal det gaveri nu til for?”, og til jul (den første, hvor hun ikke var på SU i 6 år), og gav større gaver end vanligt, var stemingen slet ikke god. Og hun var helt fortvivlet over reaktionerne, fordi hun selv havde glædet sig til at forkæle dem. Det er fandme svært så.

For det er nemlig derfor, man skal give – nemlig af lyst og ikke fordi, man så “fortjener en ting tilbage”, eller fordi man vil skamroses. I kan tro, at dem der giver af lyst, kan slet ikke begribe at folk tror, det er en “byttehandel”. Det er en kriblen i fingrene over, at få lyst til at se folks fjæs, når de får tingen, der driver værket og intet andet.

Så ja. Nogle vil kalde det overforbrug, ligegyldigt og et forbrugsræs, og det må de rigtig gerne, for de er slet ikke med i vores boble – en der iøvrigt består af helt almene folk, deriblandt dem på SU, barsel, førtidspension og vi to deltidsansatte kommuneslaver, som altså gør det fordi vi har lyst – ikke fordi verden diktere noget andet, eller fordi vi har brug for at flashe at vi har kongens mønt (for vi er tydeligvis ikke dem, der betaler topskat).

Næh nej. Det er skidehyggeligt, og handler aldrig om at det går på tur, eller gavernes værdi. Det handler mere om, at vi slet ikke kan lade være, og at mange af vores venner, kollegaer og familie er på samme måde. Og de der ikke har, er ligeså velkomne.

Jeg har fx her i sommer uddelt småfjollede rejsegaver ud til 6 mennesker fra Warszawa og Prag, givet Kit en pakke ostehaps på job, taget blandselv slik med ud til mine forældre, budt en veninde på cafefrokost, foræret min far en t-shirt, fyldt (sammen med K) køleskabet op hos vores forældere da de var på ferie, købt Skægaben en sommerferie-pakke osv.

Tilgengæld har jeg ikke tal på hvor tit jeg selv er blevet inviteret på mad og kaffe af folk i deres hjem, hvor ofte Skægaben har trukket dankortet ved kassen for en gang cafémad, eller glemt far for, at give is til hele flokken og smide lidt ekstra i kuverterne, når han er så sød at veksle os feriepenge. Så er jeg i gennem sommeren blevet så rigeligt forkælet, som I kan høre, og jeg får sådan lyst til at vise nogle af de fine gaver, der også er faldet af, fordi folk omkring mig er så søde. Tænk at man på 2,5 måned, kan blive tænkt på så mange gange.

Her fejres nemlig stort som småt, for i min bog er det áltid tanken der tæller.

.. smukke sager fra E.
.. den nydeligste Clean-parfume pakke fra K, hun havde spottet til en god pris.
.. lækkerier fra mosters have. Asier har jeg også fået, fra hende og min mors moster.

.. smuk trøffelpesto fra Milano, fra veninde.
.. sommerferie overraskelse fra mor og far.
.. lækre småkager og chokolade fra Svigermors ferie i det franske.
.. ny kjole fra Skægaben.
.. utallige ugentlige kopper kaffe hos sød veninde og indimellem rovdrift på ungernes ostehaps-beholdning.
.. vin fra Lille E’s kæreste, der mobilpayede hende til lidt tøsehygge, til os.
.. smuk 13 retters på Michelin resturant og efterfølgende fuldt betalt bytur.

.. glitterneglelak i skøn miniformat fra K – selvfølgelig.

(Lyder det som pral, har I helt ret – jeg har nemlig verdens bedste flok omkring mig, hvis du spørger mig altså.

Og det har du sikkert også, om så I er gavetyperne eller ej ?)

8 Comments

  • Louise

    Super skønt indlæg du/I har begået??
    Det at give gaver handler nemlig ikke nødvendigvis om at få en gave igen (i hvert fald ikke altid). Det handler også om, at vi er nogen for hvem det er en gave at se modtageren blive glad for den gave vi har købt?

    Bliv I bare ved med at glæde jeres familie og venner med jeres søde overraskelser. Jeg er fan??

  • Karin Abildhauge

    En værtindegave, en gave bare fordi. Det er en fornøjelse. Kender det din veninde har mødt. Den mur ramte jeg, da jeg stiftede familie, jeg kommer fra en familie hvor det med gaver bare fordi var det vigtigste, til en familie hvor det var noget med millimeter demokrati, altså hvad giver du for, så giver jeg for det samme.
    Jeg prøver at få det ændret. Det samme med når tiden nærmer sig fødselsdage og jul, hvor jeg forsøger at springe over ønskesedler. Dog ved jeg godt det ikke altid er lige let, for her er der igen typen der altid bytter, aldrig virker glad.
    Tak for et dejligt indlæg af din hånd. Gode tanker.

    • venterpaavin

      Det er helt sikkert en svær kamp, at engagere sig i – men den eneste måde er at kvæle folk med kærlighed, så de tilsidst opdager at det altid kun er af lyst, man giver. Også dem, der aldrig giver værtindegaver selv eller smider en 50’er oveni julegave budgettet. Det behøver man ikke, for at få – men man kan da godt undre sig over de, der ikke ejer genet 😉

      – A

  • Piskeriset

    Elsker at give gaver! Giver næsten altid værtindegaver – ofte hjemmelavede (så føler folk forhåbentlig nær så meget, at de skal give noget retur, når de besøger os), ligesom jeg gerne finder på spontane gaver, hvis nu jeg falder over en lille perfekt ting til en af vennerne. Så kan det ikke altid vente til næste fødselsdag 😛

Leave a Reply to Louise Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *