Feriedagbog: Hamburg, dag 2

Efter en herlig første dag i byen og en lille lur, startede vi døgn 2 med at vælte ud af vores senge, snuppe et bad og dertil hjulre på morgenmadstogt.

Selvom poletter til hotellets brunchbuffet fulgte med opholdet, kan vi ikke stå for, at gå på lokal café-udforskning – det er en kæmpe del af ferieoplevelsen, hvis du spørger os.

Så efter et lille smut på google, kunne vi se, at Mutterland’s rygte var i top, og med 1,2 kilometer mod målet, stavrede vi afsted.

Og sikke godt et valg det var! Bordene var fulde nonstop, og både mad og betjeningen var i top trods travlhed.

Til vores store morskab, viste stedet sig faktisk, at være den smukke bager og delikatessebutik, vi havde været i for år tilbage, hvor ekspedienten skældte os ud for at knipse billeder af deres fine fødevareemballager. Gudskelov havde tonen ændret sig radikalt siden, og i disse so-me tider, var der pudsigt nok ingen reprimander, og vi kunne snildt tagge dem i deres egen instagram-profil.

Begge faldt vi i gedefeta-retter – K en spinat/oste tærte og A hoppede på husets omelet. Og kaffe! Absolut lækkert!

Efter en sådan omgang, trængte vi til at blive blæst igennem. Vi hoppede derfor med metroen til havne-kvarteret, hvor vi havde booket billetter til 60 minutters rundtur på vandet.

Solen skinnede, som var det på bestilling, og selvom vi ikke fattede en lyd af den unge, kække omvisers vise ord, nød vi det hele i fulde drag.

Da vi kom i land, var vejret stadigvæk på den suverænt gode side, af vinterskøn – perfekt til den 2,5 lange gåtur til gågaden. Her fik vi både kigget streetart og shoppet lidt.

Og til vores store held, bragede vi lige lukt ind i ovenstående butik. Vi var der i 2016, og vi husker begge præcis, hvad vi købte sidst og indretningen heraf. Men navnet? Det var væk. Vi har simpelthen svedt det ud, og det har ærget os begge. Men pludselig, førte tilfældighederne os derhen, og lykken var gjort. Vi kunne nemlig lige nå et kvarters kiggeri, før vi skulle være ved tapasbaren.

Her var der kitchet og komplet komisk taverna-steming, med små joller at sidde på, orange svampemalede vægge, bizarre palmer, kridttavler, røde stearinlys, samt solid 90’er musik i barhøjde. Fantastisk og lige noget for os – der er intet, som at kunne købe tappet vin på literflaske og skåle til Enrique Iglesias, mens tjeneren synger med.

Her bestilte vi alt hvad den kunne trække (tjeneren troede at K’s ordre på seks retter var til os begge, og blev helt paf, da A prikkede ham på skulderen og bad om en stak af samme størrelse), og havde nogle fantastisk hyggelige og festlige timer.

Men efterhånden som det tyndede det ud i selskabet og glassene blev tomme, tog vi os sammen til at pakke sammen, og i det selv samme milde vejr som tidligere, kunne vi slingre hjem til hotellet.

Dag 2 havde, med andre ord, også været et stort hit.