“Følg mig en dag i 2020” – vil du mon med?

Over et sæt højbelagte café-smørrebrød og med vindblæst hår, sad K og jeg tirsdag formiddag, og snakkede om de gode, gamle “følg min dag”-indlæg, som blogland især vrimlede med ‘back in the days’.

Dém skulle vi da have gang i igen, synes vi – mon ikke, de stadig kunne noget, også på en banal blog som vores? At være en flue på væggen, en hel almindelig dag, i en andens liv – lige fra de står op, til de rammer puden. Der, hvor man ikke bare får hørt om og set på alle de flotte tøjindkøb, søde børne grin til fødselsdagen, de lækre drinks til festen og den fede ferieudsigt, men også får alt det, der sker indimellem.

Det elsker vi hvertfald selv, når vi får lov til – både på andres blogs eller hos de rigtige flittige instagrammere, der når at skildre hele døgnet, gennem 5-7 posts på en dag.

Jeg indvilligede således i at lade det komme an på en prøve her hos os, og I får således den tvivlsomme ære, at følge mit sidste dejlige og absolut lowkey onsdags-døgn.

Vil du med?

Så skruer vi nemlig tiden omkring et døgn tilbage, og havner lige her:

Dagen startede med at sove længe – var liiiige kommet til at sluge en hel bog efter natmaden, og således var klokken blevet 03.36, da jeg sidst så på uret. Heldigvis var dagen en fridag, og der gik ikke længe før jeg skrev til vores far, om hvorvidt han var inde i byen. Han er nemlig gammel superliga-topscore, og træner stadig mange gange ugentligt herinde i Aalborg, og kan således ofte fanges til et lift hjem, på besøg i forstaden.

Idag var fristen dog næsten udløbet, men jeg fik alligevel en generøs halv time at løbe på, til at lokalisere badeværelset, hoppe i bad og i tøj. Fru Mor var desværre til møde hele dagen, men jeg tilbragte heldigvis søndagen til damefødselsdag i selskab med hende, og den oplagte solohygge med far, kunne jeg således kun glæde mig til.

Vel hjemme i verdens bedste barndomshjem, startede Pops og jeg med en koffein og chokolade-tapas, og fik snakket diverse bøger igennem, som vi har læst siden sidst. Vi og lillesøster E, er inde i en periode hvor truecrime og danske mordsager gennemtrawles på e-reolen, og vi fik begge, gennem samtalen, hentet lidt nyt ned på appen.

Herefter stod den på fællesfrokost, og efter det, listede ham far op, til en lille lur.

Mig og mit dorske jeg, endte således med at stene både Hammerslag og noget andet gøgl, før jeg indså, at jeg måske skulle udnytte det pæne vejr.

Jeg gik derfor “sladre-ruten” – en gåtur K og jeg gik utallige gange i vores ungdom, når der skulle udveksles historier, der ikke kunne tåle hjemmets papirstynde vægge. I eget selskab tager den ikke mere end 20-25 minutter, men dengang trak den gerne ud en times tid. Pudsigt, ikke?

Tilbagevendt (stadig i det nostalgiske hjørne), gik jeg dernæst i familiens mange fotoalbums og snuppede en banan fra frugtskålen. Det er altid hyggeligt at se på billeder, og jeg er så glad for, de valgte at tage så mange dengang, i de glade 90’ere. Alle er grimme i tøjet, har is om munden og savssmulds-tapetet rocker alle steder.

Inden længe var det dog tid til at sætte kaffe over igen. Skægaben ville svinge ind og drikke en kop, og tage mig med hjem derefter, og ham Far havde også fået øjne igen.

Her gled mere chokolade, hyggesnak og kaffe ned, og først da klokken nærmede sig 17, satte vi kursen hjem mod Aaller’n.

Vanen tro kommer man dog ikke tomhændet fra huset, og således fik vi en gang bøffer med, som smukt matchede hjemmets øvrige “burger med bønnefritter”-indgredienser. Nemt og lækkert.

Dermed var der ‘desværre’ ikke nogen overspringshandlinger, til at forhindre et par ærinder i vaskekælderen:

Så både Skægaben og jeg rendte lidt til og fra sofaen, hvor vi for 117. gang er i gang med et Harry Potter-marathon. Men trods et par opkald til herren og lidt vasketøj, fik vi hygget en del, og jeg ligeledes tilbudt en halv times uhyre tiltrængt massage. Det takker jeg aldrig nej til, og jeg kunne have smeltet bagefter.

Herefter gaflede jeg mig (ligesom de andre 364 dage om året) min vanlige natmad, og Skægaben lagde an til, at ville læse højt under de bløde dyner kort herefter. Så efter en hurtig oprydning, var vi plantet der.

Dog skulle vi liiige snakke, småslås og grine i en time eller to, og det var derfor først lang tid efter, at jeg fik listet ud til dagens tandbørstning. Det der med “tidligt i seng” praktiserer vi aldrig herhjemme – også selvom Abemanden skal op kl. 6.

Heldigvis gav læsningen (modsat dagen inden) tunge øjenlåg, og de 30-40 minutters eventyr lullede mig ind i en tåge af hekse, bloddrikkeri og onde planer, til jeg faldt i søvn.

Og således sluttede en ganske almindelig onsdag.

***

Er du til mere hverdagsliv?

Så kan du tjekke de indlæg ud, jeg fandt i gemmerne, hvor du fx kan følge K en hyggelig junidag i 2019, besøge mig for et par år siden en søndag i 2018, kigge hvad K lavede en rar dag tilbage i 2014 eller se hvordan jeg tilbragte mit fødselsdagsdøgn i efteråret.