anbefaling,  fortællinger,  Hyggeligheder,  Jubiii,  kender du det,  mere af det

Tryllebundet!

.. på den forpustede, forvirrede, forargede og fanscinerede måde.

Jeg var i teateret i sidste uge. ‘Det gode vs det onde’ (et vokseneventyr af Tue Biering) skulle stå sin prøve, og jeg var så heldig at sidde blandt publikum. Ved min side havde jeg vores yngste søster, som heldigvis også er en rutineret teatergænger. Ellers havde hun muligvis fået et granatchok.

På scenen indfandt sig tre af vores skuespillerfavoritter, som vi blandt andet har set som Karlson på taget, Ronja Røverdatter, SkallePer og Jonatan Løvehjerte.
Dette stykke var dog ikke, som noget jeg før har set. Og det er faktisk ikke fordi, jeg kun har ‘Astrid Lindgren’-forestillinger eller noget i den duer. Det her var bare noget særligt.

Jeg ved ikke engang, om jeg kan beskrive, hvad der skete på scenen – både fordi jeg var overrumplet og mættet af indtryk, da jeg gik derfra, men også fordi jeg helst ikke vil spoile en eneste af de overraskelser, som vil regne ned over publikum.

Jeg synes ærligtalt, at du skal gå ind og se den forestilling – særlig, hvis du trænger til, at se tingene fra en anden vinkel. At få udfordret de forhold til godt, ondt og dig selv – du er måske hverken så god eller ond, som du egentlig går og tror. Der er nemlig ofte mange mange sider af den samme sag.

Vil du læse mere om billetpris, spillertider og den slags – så klik her.

3 Comments

Leave a Reply to Henriette Vandal Andersen Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *