facts,  fjoller,  K,  Lister,  snaksnak,  Uncategorized

Tirsdagliste

Hvorfor:

.. må kage ikke længere ligne kage? Det skal frugtfarves og modelleres helt til, det ikke længere ser spisligt ud.
.. omtaler granvoksne damer sig selv som piger?
.. kommer der uvejr nu, hvor det lige føltes som om, at foråret var på vej?

Jeg er bare så glad for:

.. at have søstre. En evig kilde til grin og lykke.
.. kaffe. Det smager himmelsk, er varmt og så holder jeg aldrig rigtig op med, at holde af det.
.. at kattekillingen er voldsomt nuttet, når den nu er så destruktiv, som den er.
.. lysere dage. På trods af kedeligt vejr.

Har jeg:

.. lavet en liste med titlen : Ting jeg skal. Tak, kære stresshjerne for, at frarøve mig den minimale smule hukommelse, som jeg var indehaver af.
.. købt 2 Mumi-tallerkener, og fået foræret endnu en. Nu er den samling officielt genopstået, og jeg elsker det allerede.
.. næsten glemt, hvordan brunsviger smager. Hvem gider bage en?

Læser jeg:

.. denne måneds ‘Hus forbi’. Det bør du seriøst ikke snyde dig selv for – synes nærmest, at det er det bedste af dem jeg har læst. Og jeg har læst rigtig rigtig mange.
.. ‘Sidste udkald’. Den allerbedste Marian Keys bog. Det var den der startede hele besættelsen, og som gjorde at jeg har tygget mig igennem noget nær alt hun har skrevet. Fandt endnu et eksemplar af den i genbrug for nogle uger siden. Mit tredje – de første to er læst til plukfisk.
.. alt hvad Jeanett Veronica Hindberg har skrevet. Blog i bogform, om man vil. Det går man aldrig galt i byen med.

Orker jeg ikke:

.. at fjerne neglelak i tide. Det er så sjusket, men det kommer ikke til at ske.
.. at lede efter de der støvsugerposer, som jeg flyttede til ny smart lokation, da jeg ryddede op i køkkenet.
.. at sætte mig ind i ting der sker på tv. Kommer bare aldrig til at have en mening om Vild med dans, Paradise Hotel, x-factor og den slags.
.. at dyrke alt den motion, som jeg burde.

8 Comments

Leave a Reply to Pia Trans Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *