Når man får det, som man bad om..

Det er bare ikke helt det samme, vel? Sådan at have weekend hele ugen, når det skyldes elendighed og isolation – og ikke ferie, fest og lyse nætter.

Jeg er en af dem, som frivilligt er gået i karantæne. Ikke fordi jeg på den måde er syg eller har omgåes nogen, som er det – men fordi jeg har muligheden, og fordi jeg er rædselsslagen for at spæne rundt og få smittet nogen. Jeg tror ikke rigtigt, at jeg ville kunne bære det. Os raske og ressourcestærke bære et stort ansvar for, at få stoppet smitten, så vi kan få lov at beholde alle vores mennesker, og passe på vores sundhedssystem.

Det bliver nogle lange 14. dage her på matriklen, hvertfald for mig. Minerva, min kattekilling, er til gengæld ved, at gå bagover af lykke. Hun er trods alt ikke vant til alt det selskab hver eneste dag. Så hun har skruet godt op for lømmelstregerne og de mange daglige katteskaller, som gavmildt deler ud af.

Tror jeg skal have søsat mig et par projekter, så jeg ikke går helt i frø – for selvom sofaen er dejlig går det vist ikke, at jeg decideret flytter ind på den. Godt, at jeg har garn hjemme. Og muligheden for at læse! Tror i hvertfald Harry Potter 7 og Den Lange Vinter skal have pløjes igennem.

Hvad har du af planer? Er der noget du vil nå?

Jeg vil i hvertfald sætte noget kaffe over, og gå igang med min dag. Pas godt på dig, så du kan passe godt på andre! Og god søndag.