Sommerhus, igenigen – ink., byguide #2

(Fik du læst indlæg 1?)

Næste dag stod vi op til bragendes solskin – det første i ugevis, hvor det ikke blev indhentet af grå skyer og regn op ad dagen.

Dette tilfælde var som sendt fra oven, for lørdag var udnævnt til udflugtsdag, hvorfor dette indlæg unægteligt kunne minde om en mindre Grenå-guide.

For modsat tirsdagens sommerhus-indlæg, der blev stykket op på få billeder (ink. 2 af Skæbabens og genbrug fra et tidligere indlæg), fik jeg knipset en betydelig del flere denne dejlige solskinsdag.

Vi havde forsøgt at researche lidt hjemmefra, hvad byen havde at byde på, og tænkte at vi greb mulighederne som de bød sig, efter lyst og humør.

Vi vågnede derfor i den solbeskinnede stue, tog et styrtbad hver og satte kurs mod Grenå.

Velankommet til byen i solskin, satte vi først og fremmest kursen mod noget morgenmad. Vi havde læst godt om Gårdbryggeriet, og der gik ikke længe før, vi forstod hvorfor. Det meget charmerende sted, blev helt fyldt op i løbet af den første halve time, og det ligeså charmerende personale fulgte fint med strømmen af folk. Vi bestilte en af dagens tavleretter og et af deres smørrebrød, samt en gigantisk portion delefritter med aioli – alene sidstnævnte, er værd at tage derind for. Ellers så vi, at særligt stedets specialøl og bryggerburger, gik som varmt brød.

Da maverne var fulde, gik vi vejen tilbage mod det lille torv, der emmede af ro og folk i små flokke – stik modsat Aalborg’s gågader, en lørdag kl. 13. Næste stop var Museum Østjylland, og alene det store bindingsværkhus tegnede til et historisk eventyr.

Vi fik ganske ret. Der var en fantastisk flot og veludført gennemgang af lokalhistorisk udvikling helt fra stenalderen af, og et ton af interessante fund undervejs, til at bakke det hele op. Elsker især de små anektoter om specifikke købmænd, lærerinder og butikker, som har vagt opsigt, eller fortællinger om gammel skik og overtro.

Tiden fløj afsted, og vi nåede heldigvis igennem hele molivitten, mens vi endnu ikke var så mange, og kunne tage os tid til det hele; men der var ingen tvivl om, at der begyndte at komme fint med gæster, særligt den sidste halve time. Utroligt, det er gratis, at få sådan en oplevelse.

Vel ude i den friske luft, gik vi en lille rundtur, mens vi besluttede os for, at det var Baunhøj Mølle, vi ville aflægge visit. Stedet står åbent til fri afbenyttelse, og husere forskellige kunstudstillinger.

Den søde receptionist, var uhyre behjælpelig, og fortalte både om udstillingen, men også at vi var velkommen til at tage trappen op i selve møllen. Hun skulle bare lukke op, og i efter os. Den fristelse var for stor, til at blive modstået.

Og op det gik. Jeg følte lidt, jeg (endelig!) var Lisa fra Bulderby, der skulle hente mel i Johans’ Vandmølle sammen med alle de andre unger, hvor Skægaben vist troede, han var Frank Bonderøven på vej til at uddanne sig til melpusher. Ingen af tingene var vist helt henad sandheden, men udsigten var fantastisk og vi hyggede os gevaldigt.

På turen hjem, til det lille grønne sommerhus, svingede vi – traditionen tro – forbi Auning Brugs efter forsyninger. Jeg anbefalede den sidste gang, så jeg vil ikke gentage mig selv, men de har sgu bare en killer delikatesseafdeling, der altid er omvejen værd.

Så stjerneskud og rosé, efterfulgt af spil, ost og rødvin, var planen, for det slår bare aldrig fejl i vores bog.

Den tredje og sidste dag, sov vi derfor til vi ikke kunme mere, pakkede sammen i ro og mag, inden vi kørte nordpå igen. Vi pitstoppede dog i Randers, efter en omgang lækker brunch på Kræs – den slags frås skal jo til – tidsmæssigt afmålt så vi var i huse tidsnok til at ramme AaB-kampen den søndag. Meget vigtigt, hvis du spørger ham med Skægget.

Og således gik en weekend i sommerhusets tegn, med alt hvad der tilhøre. Skønt, skønt, skønt.

Har du nogle Grenå-anbefalinger til vores næste tur, må du endelig give lyd!