Friture-fornøjelser, glæden ved at kunne vinke og slik-prioriteringer.

Sådan – så er jeg en uge inde i ‘min’ lockdown, og har således ikke arbejdet seks dage i træk (læs evt. dette indlæg om min selvvalgte karantæne, via brug af ferie). Og det er sgu sært, det med seks dage i træk uden aftenvagt.

Jeg arbejder jo deltid til daglig, men har tilgengæld kun holdt 7 dages sammenhængende fri en eneste gang, siden jeg blev færdig som ergoterapeut i 2014 – og der var jeg størstedelen af dagene i Prag. Så det er lockdowns-karantæne bliver rekorden, sgu.

Det mest uvante (men også temmelig hyggelige), er nok at have spist hele 6 måltider med Skægaben – vi plejer nemlig max at spise aftensmad sammen 1-2 x pr. uge, og så 1 x cafebrunch i weekenden. Men denne uge har vi spist aftensmad sammen i 6 dage – sker vitterligt aldrig. Det er især rart, fordi jeg rigtig godt lide at lave mad, men som regel ryger det i fryseren til mine madpakker og solo-hjemmeaftner før en biograf/stadion-aftale for Skægaben, fremfor direkte på bordet. Det er jo ikke helt det samme, som at dele det, nylavet og rygendes varmt.

Vi er dog ikke så organiserede at vi spiser morgenmad og frokost sammen nogensinde – heller ikke i disse dage, end ikke heller lørdag/søndag, hvor han havde fri. Det har vi slet ikke samme mønster til, og det er også dejligt med lidt solotid, nu man er semiindespærret. Men kaffe (og slik), det har vi også nailed et par gange. Ret så hyggeligt.

Når klokken så melder 19, kan vi også sagtens dele os op et par timer, hvis ikke vi holder fælles sofafest – ham med Playstation eller cykeltur, eller mig med en bog, eller en lydbog på de stille villaveje. For oftest vil vi bruge disse stunder på venner og familie – jeg kan hvertfald mærke, som aftenvagt-arbejder, at det er dem, jeg har sværest ved at fylde ud, når solen er slukket og aftensmaden done. For 3 af de aftner ville vanligvis være gået til job – og tit 3 til veninde/familiebesøg og så kun 1 enkelt til hjemmehygge på sofaen. Ikke at det skal lyde som en klagesang, jeg får sgu bare lidt myre i benene. Men det kræver jo bare lige at vride mindsettet – mine malebøger skal klart frem, og kortspilsglæden fra sommerhus, kom jeg i tanke om igår. Det skal nok gå!

Mest af alt (udover at alle i familien er sunde og raske) priser mig lykkelig over, at vi nåede at købe hus, netop nu – både fordi renten er stukket helt af pga krisen, men mest fordi, den er en formiddabel tidsrøver. Skægaben sidder jo på hjemmekontor, og jeg har således brugt en del tid derude i mens, samt ordnet diverse andre huslige sysler. Lyder total 50’er agtigt med den fordeling, men det passer mig ærlig talt så fint at få noget fra hånden og have tid til mine hobbys – jeg arbejder som jeg gør, af akkurat samme grund. Og haven er SÅ dejlig, at være i – og det er skønt at se udvikling undervejs.

For da mine hobbys primært indbefatter teater, bibliotek, foredrag og enormt meget selskab, må haven, sysler og en hel del mindre selskab være kodeordene pt. Dog er der også blevet til en smule tøsetid, naturligvis med den anbefalede behørige afstand, håndsprit og frisk luft.

Vil du se med? Så kommer “Ugen der gik” som altid, lige her – uden de vanlige 3-4 cafebesøg, personaleslik og familiebesøg.

Jeg fik fx:

Og hey, hvordan går det med dig og din hverdag i karantæneland? Hvordan former din dag sig?