A,  Bolig,  der er altid noget at fejre,  forkælet,  gave,  inspiration

En tom plads ved bordet.

Flere af Jer, der var med på rundtur #1 i Dukkehuset her og på instagram, bemærkede vores arrangement med forskellige stole om spisebordet. Det gjorde mig glad.

Det er nemlig en af hjemmets detaljer, jeg selv er helt vild med – og selvom jeg aldrig har haft ens stole, er jeg slet ikke træt af looket. Synes det er uformelt og sjovt, selvom det unægteligt – særligt i nogens øjne – giver et rodet look.

Men faktum er, at vi indtil for nylig (også da boligindlæggende blev lavet) faktisk havde to ens fremme, ud af de seks. Det skyldes, at vi i lejligheden kun haft fire spisebordsstole om det daværende bord (som nu gør sig som alt-muligt-bord i multirummet i underetagen), og således måtte vi låne begge syverstolene fra kontoret, for at fuldende stolerækken ved det nye seksmandsbors. Vi prøvede først med den tomme plads, men det skreg for meget til himlen – men erstattet af kontorets stol, synes den alligevel lidt tom, når man ved, den er i venteposition.

Mine søde forældre havde nemlig givet os en valgfri spisebordsstol, i indflyttergave. En superbetænksom og virkelig hyggelig gave, som jeg slog knuder på mig selv, for at kunne vælge. Forestil Jer et barn med bland-selv skovlen, med frit slag til at vælge een slags favoritslik, til de næste mange fredage – total luksusbeslutning og samtidig pissesvær at træffe. Jeg havde dog aldrig forestillet mig, at dette ville indkludere muligheden for at vælge en Y-stol, så jeg var tunet ind på forskellige bud, som fx denne smukke sag.

Men så under en familiebrunch sagde K, at hun elskede sin Y’er så højt, så den ville hun vælge, hvis hun var i mine sko, hvortil jeg sagde: “Ja, det er virkelig drømmen at få sådan en, en skønne dag – men den koster jo en bondegård”.

Men så indvendte mor og far fra den anden side af bordet, at den såmænd sagtens kunne være et bud – der var sparet op. Så snart jeg havde fået den besked, kunne det slet ikke være anderledes. Mit hjerte sagde Y, en stol som Skægaben heldigvis også elsker.

Da vi kom hjem skrev vi således hver vores top tre ned, blandt de mange farve og træsorter, og da vi sammenlignede lister, var der en klokkeklar fællesnævner: Røget eg med lys flet.

Og den blev bestilt fluks efter – med seks ugers ventetid, hvor den tomme plads, måtte have en stand-in.

Så da de gamle kom forbi Dukkehuset, på første visit med en ‘hyggekurv’, var “til og fra”-kortet også med en Y-stol på forsiden, ligesom man gør til børn, og jeg smeltede. Mine forældre er begge pædagoguddannede og ved at jeg – såvel som de selv – stadigvæk elsker infantile detaljer. Jeg har af samme grund stadig et utal af gemte fødselsdagskort med fx. cykler, møbler eller playmobil på, som matchede temaet på årets fødselsdagsgave, og jeg synes det er så skønt, at den slags hyggelige traditioner holder ved.

På kortet stod der en masse sødt, men også at vidunderet nu ikke var meget længere undervejs.

Endnu to uger gik, og pludselig sendte min mor sms’en om ankomst af pragtværket, og vi var ikke sene til at invitere på kaffe, marcipanæg til stolleveringens-hygge.

Og nu er den landet, lige hvor den skal, og den tomme plads er udfyldt på allersmukkeste vis.

Kan I vinke pænt til Herman?

8 Comments

Leave a Reply to venterpaavin Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *