A,  afslapning,  anbefaling,  der er altid noget at fejre,  PURE NICENESS,  VinSvin,  voksenpoint

I skoven, sku’ være gilde.. sådan cirka, ikke?

Skærtorsdag varslede de kloge metrologer lige dele fuld solskin og sus i skørterne, og det nye terassehegn skulle stå sin prøve, da vores fem dejlige gæster væltede ind af indkørslen til påskefrokost.

Bordet var dækket med afstandsvenligt skørhed, bestik, glas og stole afsprittet, samt græsset slået og “festfestfest” playlisten bragede ud af ipad-højtaleren. Og med nedklippet hår (Skægaben), mascara og glimmer negle (mig), var vi 12.15 ved at være rede.

K var den første på pletten, og var mand for både at bringe et sæt ekstra gafler (nogen herhjemme, har smidt en del væk, på diverse udflugter. Hvem mon.) og endnu en kaffekande til senere.

Kort tid efter strøg vores mor og far’s Micra ind på sidevejen, med både en smuk påskeblomst, en pose skøn med takeaway til alle, samt mors hjemmelavede citronfromage – forberedt efter alle hygiejnekunstens regler og leveret som portionsanretninger. Perfekt idé. Og mens jeg sprittede af og desserten røg ind på køl, gik der ikke længe før søde Lille E og Svoger T også joinede festen.

Med mange optræk til knus, afløst af vink, optrækning af en 1,5 liters rødvin og afspritning, var festen igang.

De næste timer gik med ligedele luftpistol-skyderi og darttunering, hvor både håndsprit og konkurrence-genet kom på overarbejde hos herrene, mens vi damer mest overgik hinanden i gode historier fra ungdum og job (sådan er det, når både ens forældre er pædagoguddannede, K hjemmehjælper og jeg ergoterapeut – man kan nemlig sagtens overholde tavshedspligten, mens man gør grin med sig selv eller situationen) og evner til at drikke mest muligt vin.

Pludselig var der hvertfald tid til både at hente en gang special-øl mere, rosébobler og endnu en rødvin, som vi kloge af skade, havde sat på køl for “en sikkerheds skyld”.

Samtidig røg de afsprittede kaffekander og krus med desserten ind på bordet, hvilket er noget, der kunne hive de spydkastende mænd til bords. Men den ér også helt fantastisk, den fromage!

Længe havde vi dog ikke siddet, før vores forældre listede af, for at ‘hente noget i bilen’, hvilket naturligvis var vores påskeæg. Nok er vi 23, 29 og 33, men ikke desto mindre, er vi stadig snotforkælede.

Alle os tøser, samt svoger T og Skægaben blev således beriget med hver sit par helt afsindigt lækre sneakers – en helt fantastisk god gave, som alle os sko-elskere var kæmpe fan af. Vi havde et par uger i forvejen pr. SMS, fået lov at vælge hver et par, i altid fristende Caliroots udsalgskategori, så vi vidste godt, hvad der var i. Alligevel var de alle pakkede smukt ind alligevel, og der blev udstødt “nej” og “ih” og “åh”, for glæden var stor, selvom vi damer godt vidste hvad vi fik. Heldigvis var der også ramt plet i herrenes lejr – ingen var snydt.

K havde nemlig også en lækker lakrids-pakke med til alle, og vores forældre fik en gave fra T & E, udvekslede påskeæg hinanden i mellem, og havde jo også fået denne sag med posten af mig og abefar.

Det var ren fødselsdagsfest over det. Det sværeste var næsten, ikke at lade alle skoene gå på runde mellem hænderne. Nøj, de var flotte!

Henad 16 tiden begav forældrene sig hjem, hvorimod der vankede endnu et par timers skålen, dartspil og solskin, før de sidste gæster dampede af.

Med andre ord, bestod både vi, hegnet og plænen sin første havefest med bravour – sådan, i al beskedenhed. For det er jo også nemt, med så forkælede værter som os, der blot skulle lægge hus, kaffe og spil til dagen denne gang. Og med så søde gæster!

Det vigtigste var dog helt sikkert, at alle var sammenstemmigt enige om, at det ikké var sidste gang, at Dukkehus-haven skulle være samlingspunkt – så der bliver en næste gang, og jeg glæder mig allerede.

4 Comments

Leave a Reply to venterpaavin Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *