A spørger K:
Lejligheden brænder: Hvad er det første, du redder?
Nu skal man sige katten, ikke? Og så min konfirmationsmappe, computer/mobil, stellet med den lyserøde kant, ballerinaen og mine yndlings sneakers.
Hvilke musikvideoer så du allermest frem til, der dukkede op på MTV som ung?
Jeg tror svaret må være noget med Backstreet boys eller Britney. Det er i hvertfald dem, jeg kan huske nu. Generelt var det bare fedt, hvis det var noget man kunne danse til, og kunne skråle med på.
Hvad skal du liiige have med fra tanken, hvis dagen er ekstra hård?
Kold dåse pepsi max og skiveost. Der er ikke ret meget, som toast og en cola, ikke kan fixe.
Hvem er dit mentalitets-idol?
Det ved jeg bare ikke. Det skulle være nogen, som en del mindre ængstelig, fjollet og forvirret end mig. Jeg ville gå benhårdt efter ro, overblik, afslappethed og et mål, for en lige vej i livet.
Er du god til at sige undskyld?
Nej. Jeg bruger ikke rigtigt det ord – jeg tror mere på, at ændre sit adfærdsmønster. Det er også derfor, at jeg heller ikke er modtagelig overfor dem. Det er ingen grund til at undskyld, hvis det ikke bliver opfulgt af handling alligevel. Jeg undskylder vist kun, hvis jeg braser ind i nogen, eller smadre noget ved et uheld.
K spørger A:
Hvem fra ‘Astrid Lindgren’-bøgerne er du?
Jeg gad godt det var Pippi – men det er det vist alligevel ikke. Jeg må hellere gå med Lisa – hun har en god fantasi, når der skal findes på lege, ville være barneplejerske (jeg, dagplejemor, i mange år, da jeg var i den alder) og tænker mange tanker, jeg kunne genkende og spejle mig i som barn.
Hvad sløser du altid med?
Kaffepletter på gulvet – bliver kun tørret op med strømpefødderne. Altid.
Hvornår skælder du ud?
Når man ikke kan regne med folk, og de ikke overholder aftaler – hader hvis man skal rende og tjekke op og kigge folk efter i sømmene, for at sikre sig, at ting bliver fuldt til døren, således man ikke selv ender med håret i postkassen, fordi noget ikke spiller, som lovet. I ved: Hvis en aftalt date går i vasken, en vigtig besked udebliver, nogle flypladser ikke reserveres, et arrangement går tabt pga. forglemmelser, eller hvad nu. Så skal man simpelthen sige, man ikke har i sinde at udføre opgaven eller ikke ved om man kan, fremfor at være sløset med min (og måske endda også andres) tillid og tid – så gør jeg det hellere selv, eller dropper ideen og finder på noget andet. Enkeltstående forglemmelser, er selvfølgelig en anden sag, men tæppebombes jeg i en periode af den slags respektløs opførsel, får jeg total spat. Gudskelov, sker det relativt sjældent, for jeg håndtere det ikke pænt – men jeg husker også selv som en elefant og sætter et hav af alarmer når noget skal ordnes, for ikke at putte andre i en pågældende situation. Opdager jeg, at jeg har misset noget, er jeg selv komplet flov og får straks tingen fikset – det sker noget nær aldrig, men det er jo fordi, jeg er mig. Jeg er en skovl på andre områder. Men ja – jeg kommer vist automatisk til, at betragte det som respektløst, hvis ikke de selv gør alt i deres magt, for at være en god ven på netop det punkt. Men for dem der sløser, er det nok bare ikke så vigtigt, hvis de selv står med, at andre klokker i det, noget ikke bliver til noget, eller folk brænder dem af. Det er en forbandelse, at bilde sig selv ind, at ting er lige vigtige for alle. For dér kommer jeg til at skælde ud, hvis der ophober sig i en perlerække af, hvad jeg mener, er dårlig stil.
Hvad savner du? Og hvorfor?
Nogle gange savner jeg at være 18 år, gå i byen 3 gange om ugen, sove i parken klokken 6 om morgenen på vej hjem, bruge alle penge på hiphop-cd’er, tage til alskens koncerter uden at set byen før, og pjække fra idræt, bare for at drikke øl klokken 11 på havnen. Men ved jo godt, at hver ting, passer til sin tid. Men kæft, hvor var det bare skægt dengang.
Og ellers, så savner jeg (ligesom de fleste andre) at blive luftet, med en udenlandsferie. På fredag skulle turen være gået til Malaga, og jeg kunne SÅ godt bruge en time-off med rødvin, solskin, blåt vand, tapas i stride strømme og banal sightseeing i kikset-tourist-stil, med store smil, GPS i lommen, solskoldede skuldre og tømmermænd.
Hvilken sang synger du højest med på?
“Crying” med Aerosmith, “How can we be lovers” med Bolton og “Den bedste tid” med OneTwo. Fuld skrue, hver gang! Og dertil rapper jeg altid – pinligt højt og uhæmmet – med på det meste undergrund og kommercielle hæphop, der er blevet udsendt fra 1990-2015.