A,  afslapning,  anbefaling,  dagens humør,  der er altid noget at fejre,  jeg glæder mig

2 x pragtfuld kage, 2 x fritter og en champangebrunch, ink. uendelige mængder af alt.

Godmiddag, og velkommen til mandagsindlæg fra hverdagsland, til en grå himmel (der ellers var smuk og lyseblå klokken 7.20, da jeg gik i brædderne, med natmad og lydbog).

Nu her er jeg så småt fået øjne efter nattevagten, og ser frem til noget morgenmad, kage-fremskaffelse og måske en lille gåtur, inden jeg sætter kursen mod barndomshjemmet.

Generelt byder min uge på mange gode ting allerede, og jeg glæder mig til hver og en – udover dagens besøg, har jeg præ-lockdown cafemorgenmad med K i vente, onsdag skal jeg spise frokost med E og vores far, torsdag får jeg venindebesøg til middagskaffe, og slutteligt har Skægaben og jeg har både planlagt at grille en dag, og har bestilt bord til lørdagsbrunch.

Så må vi se, hvad der ellers åbner sig af spontane ideer – kede mig, kommer jeg da ikke til i hvertfald.

Men inden jeg dribler mod morgenbadet, liner jeg naturligvis lige glimt op fra den forrige uge, som også var fyldt med gode ting – både aften/nattevagterne gled glat og der var masser af godt selskab; min eneste anke er vist, det pludselige efterårsvejr, som absolut ikke huer mig. Og en VVS regning, jeg sjovt nok også gerne var sprunget over. Men ellers!

Du kan se med, lige her, hvor jeg bla.:

.. haft det dejligste besøg af eksiljyde, der skulle se huset og bragte flotte forsinkede indflyttergaver – jeg overrakte hende dertil hendes forsinkede fødselsdagsgave, og på den måde, var det pludselig helt festligt.
.. faldet i punchbowlen, bobler, cider og gin-drinks med K.
.. som havde kreeret både lækker brunch, dessert og natmad. Fantastisk sjovt og fråderen aften.
.. Skægaben var således en rigtig helt, da han besluttede at invitere mig og mit ømme hoved på pommesfrites dagen efter.
.. samtidig havde han også gaflet de prisvindende “Nr. Aaby-romkugler”, og det klager man jo ikke over.
.. kørt på spontan tøseroadtrip med veninde, og fået set Hou havn og sladret et par timer.
.. blevet kradset i en coronatest, som en del af sundhedssektorrutinen, og fået ventekaffe med den søde far i mens.
.. som rådet mig til at slik og halspastiller virker mod den der irriterende prikken bagefter, så jeg parerede naturligvis ordre for sådan et råd.
.. haft søde E på besøg til morgenmadstortillias og kiggen på Rudi Kønke. Han ligner sgu bare et forsømt rumænsk børnehjemsbarn, på den lækre måde.
.. bestilt dobbelt op på fredagsfritter.
.. sluttet af med en søndagsvagt der bød på midnatskage.
.. og endte med snacks på natbordet.

Hvad med dig? Skal du også ud og snuse til genåbningen af landet?

2 Comments

  • Birgitte B

    Jeg har været i det lokale center én gang, fordi jeg skulle bytte en læbestift i Matas. Ellers er det stadig noget med at holde sig hjemme, gå ture og kun handle et par gange om ugen. Jeg er ikke som sådan forsigtig, men har bare heller ikke behovet for at tage på café lige nu. Måske det kommer 🙂 kh. Birgitte

Leave a Reply to venterpaavin Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *