anbefaling,  Bolig,  drømme,  K,  ønsker,  snaksnak

Ting, som godt måtte flytte ind her hos mig..

Jeg har gået og ommøbleret lidt her i de seneste måneder. Det er noget jeg interesserer mig for i bølger – i nogen perioder er det yndlings, og til andre tider finder jeg det ganske kedeligt. Lige for tiden er det i høj kurs. Det kommer ofte i kølvandet af, at jeg har gjort mig eller andet genialt køb, som tricker noget i mig. Jeg tror det er det der med, hvor pænt hjemme pludselig ser ud. Det åbner mine øjne for alverdens fine ting og finurligheder, som ligger lige derude på internettet og venter på jeg klikker det hjem.

Her får I de 3 ting som jeg går og savler allermest over i disse dage. Hvis man bare havde evig plads – og evig penge. På den anden side ville noget af fornøjelsen måske forsvinde, hvis det virkelig var sådan.

Keramik fra Sort Negl. Jeg er normalt slet slet ikke til keramik. Det er for groft og trist til mig – men jeg må lægge mig fladt ned ved synet af dette. Det er sødt, sjovt og ganske uimodståeligt. Jeg ved ikke engang hvad jeg helst vil have derfra.
Find det lige her.

Jeg har allerede en af disse smukke Crystal Rocks fra Eden outcast, og jeg elsker den højt. Jeg synes helt oprigtigt, at det er noget af det mest dekorative, som man kan få for den slags penge. Den er så smuk og speciel, så nu drømmer jeg om at få en i mørk (og en i lille og en i mikro). De ville gøre sig så godt på min nye reol.
Find dem her.

Jeg elsker glas. På den der ‘jeg kan bare ikke få nok’-måde. Det er så dumt, for jeg er jo kun en person med en mund – den er godt nok både stor og grådig, men alligvel. Jeg kan bare ikke modstå. Den seneste besættelse er så disse håndblæste glas fra Remix by Sofie. Jeg har ikke bestilt nogen endnu, men ved ikke hvor længe min strejke holder endnu for de er simpelthen så smukke.
Find dem her.

Hvad går du og ønsker dig?

2 Comments

Leave a Reply to Ida Westphall Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *