Nu hvor det hele var aflyst..

.. måtte vi da bare holde vores egen Sct. Hans, konkluderede jeg.

Egentlig skulle vi være i Zoologisk have, som vi plejer; høre båltale (vi har bla. haft æren af begge Lund Madsen brødrene, Erik Peitersen og Julie Bertelsen) se ild på Savannen, måske drikke en dåseøl og vinke lidt til dyrene.

Men nu i år, er det jo sløjfet, akkurat ligesom alt andet. Men nød lærer nøgen kvinde, at spinde, og herhjemme fik vi ideen at låne min fars bålfad, hive det store ekstra-klapudbord ud fra pulterkammeret, fremtrylle kage, tons af kaffe og inviterer fire søde mennesker forbi. Så det gjorde vi.

Corona fik skylden for at hverken borgmesteren, Lindse Kessler eller Harry Potter var mødt op, for at byde velkommen og at pigekoret var erstattet med Shubidua på Spotify, men det tiltrods, tror jeg gæsterne hyggede sig – det gjorde vi i hvertfald selv, rigtig meget endda. Restekagerne faldt også i god jord på Skægabens arbejde dagen efter, og når indtil flere damer, braser ind på hans kontor og beder om opskrift, ærger man sig altid over, at det delvis var lidt på slum, udfra en overordnet opskrift på nettet (har altså ikke nogen køkkenvægt.. eller tålmodighed til at måle op. Og synes dobbeltfyld, er den bedste idé og at desserter kræver et lille skud salt, uanset hvad kogebogsverden siger).

Så må vi se, om vi ender i Zoo eller samme sted næste år – frasen “ny tradition” kom da hvertfald på tale ved farvelvinkeriet 21.30, så det søde ‘kompliment’ til arrangementet, skriver jeg hvertfald bag øret.