Lidt om det der “nye køb” og noget om dumpet arbejdsprøvning.

Jer, der har fulgt med i nogen tid, har vel nok opdaget, at hverken K eller jeg er helt tosset med at tage billeder af os selv. Eller, at lade andre gøre det, mens vi fjoller selvhøjtideligt rundt og laver “kig væk finten” eller ler højt og umotiveret mod himlen.

Ikke desto mindre, har to søde damer spurgt, om jeg ikke vil vise frem, hvad jeg købte af sommertøj den anden dag, og det vil jeg jo egentlig gerne, nu hvor nogen rent faktisk spørger – vi er jo ikke just en modeblog, for nu at sige det rigtig pænt. Men havde ikke rigtig nogen idé om hvordan det lige skulle foregå. Og så glemte jeg det, sgu – lige indtil onsdag morgen, da jeg skulle på kæresteudflugt.

Så jeg fik i lynets hast knipset to billeder efter morgenmaden – det var nemlig første gang jeg havde favoritten, aka. “den grønne” på. Vådt hår og det vanlige usminket fjæs skånes I for – orkede ikke lige at kigge væk, på den de pæne måde – eller at tørre hår.. Eller at blive selfietypen, den slags ny personlighed er svær at anlægge et kvarter før afgang, hvor du allerede er lidt bagud.

På vej op af trappen (for at huske at få et billede af de sidste to kjoler, nu jeg var igang) kom jeg i tanke om, at der var sgu da et helfigursspejl oppe – så der knipsede jeg et til, lettere rystet, åbenbart. Og med “barber-ben-skramme” på knæet. Ups.

Nå, men resten af kjolerne fik et klik på bøjlerne, og selvom det nok ikke tæller som reel fremvisning i den rigtige blogverden, kan det vel snildt gøre det, her i amatørenes højborg, hvor langt under 1/100 kigger med.

Så således en fremvisning af nye køb:

Den støvede æblegrønne, som har den fineste v-udskæring på ryggen, og er så let i stoffet, at man næsten dør af lykke over, ikke at føle sig påklædt. Især fordi man bare kan sætte bindebåndet lidt løst, som her. Tak til Only.

En sag nedsat til 150 bobs, fra Pigalle, og ligeledes en småblomstret fra Jaquline De Young, som havde fået er spark nedad prismæssigt:

(.. og ja, selv Skægaben lægger tøj pænere sammen end jeg gør. Og formentlig også blinde, på en blindeskole, i mørke. Så kan jeg andre ting, som fx at lave rigtig god, brun sovs. )

Sidst men ikke mindst, var der Bianco sandalerne, som jeg også nær var kommet fra at huske.

Men da skabene var klappet i ovenpå, lidt mascara var nået vipperne og håret svinget op i en knold, tog jeg dem og tasken i hånden, låste af, smed det i græsset, og vandede haven, før Skægaben stod ret kl. 12 til afgang.

Og mens de stod der og vinkede, kom jeg i tanke om dem også, og knipsede endnu et foto. Med andre ord: Var dette en arbejdsprøvning for, om jeg gad og evnede livet som blogger, er det vist et klokkeklart 00 – men selvom min finger er med i hjørnet og spænderne sidder skævt, har lidt vel også ret. Så here you go:

Sat ned fra 600 til det halve, sørme så!

Og hermed er sidste uges køb fremvist – jeg takker for udfordringen, d’damer.

Men med alt sagt om mit manglende tøjshoppegen, er jeg er nu altid glad for at få nyt tøj, når jeg får skrabet mig sammen til at købe noget. Og denne gang er jeg tilmed både fuldt tilfreds med udbyttet, beløb og investering af tid, for at gafle ovenstående med hjem. Her i foråret blev det 5 t-shirts med print på only.dk, og to nedsatre kjoler, fra Fandango (også på nettet), hvilket er første gang i mit 29. årige liv, jeg har klikket tøj hjem – og med succes endda.

Er sgu mest til den oldschool model, må jeg dog indrømme, med at ae stoffet og prøve modellen først – altså på en god dag, ikke? Ligesom forrige torsdag.

Miraklernes tid er ikke forbi!

Hvad med dig? Har du fået købt noget fint til sæsonen? Og er du til nettet eller fysisk shopping?