A,  afslapning,  der er altid noget at fejre,  jeg elsker det

713 gram fejringsslik, et stjerneskud og lidt om at motivere sig frem til et kaffeindtag, man kan prale med.

En lidt grå mandag, ovenpå en dejlig uge, starter så småt op her i Dukkehuset.

Min deltidsarbejds-plan består af en sjat nattevagter i denne, og det passer mig egentlig ganske strålende, for så har jeg meget dag at give ad, da jeg køre med blot at sove et par timer før mødetid kl. 23 og en fire stykker bagefter, når jeg er hjemme omkring kl. 7. Så er der rigelig tid til venindehygge/familietid med de der har sommerferie, og til at se ham Skægaben. Alle dage er faktisk så godt som bookede med gode folk og hyggelige ting allerede nu.

Men før jeg giver mig i kast med dagen og de mange timers frihed før job banker på, får I naturligvis “ugen der gik”.

Jeg fik fx:

.. inviteret de dejlige fruer fra familien forbi til frokost og husrundvisning, nu hvor corona lidt har trukket tiden for den del.
.. og der blev selvfølgelig også skaffet lidt til kaffen bagefter – der blev drukket over en halv liter pr. mand, så der skulle jo noget til, at det blev ved med at smage godt. Der er svaret altid “chokolade”.
.. hentet mine nye øjne. Kæft, en forskel det gjorde – kan godt mærke, at det skulle jeg have gjort for længst, for det ekstra nærsyn og lidt skrueri på bygningsfejlene, jeg har fået rettet op på, gør stor forskel.
.. venindehygget i et par timer, hvor der blev sladret, læst højt i Junglebogen, handlet ind og flettet græsfingerringe.
.. lavet tøm-køleskabet burgers. Det var absolut ikke dumt.
.. kørt forbi Blokhus til lidt sødt og lidt solnedgang.
.. fejret Stedsvigerfar med at udløse hans gavekort til Vestre Bådlaug. Virkelig lækkert og rigtig hyggeligt.
.. været et smut forbi egne forældre, lige tidsnok før de tog 10 dage på ferie, hvor vi smutter på weekendtur, når de hjemvender. Det er altså lææænge, hvis der skulle ende med at gå tre uger, plus det løse. Eller, det synes jeg hvertfald; det er jo smag og behag. Hvor tit ser du mon din mor og far?
.. hygget for vildt med E, før aftenvagt, med cafémad, shopping og snak.
.. grint uhæmmet over dette meme. Gør det allerede igen.
.. været lykkeligt genforenet med helmuth’s brunchbuffet, sammen med K.
.. prist os lykkelig over at vores herhjemme fællesfavoritshop i blandselvslik-kategorien, er åbnet op igen. Det blev til 713 gram og en masse skodfilm for at fejre det

Hvad med dig, har du en god uge foran dig?

10 Comments

  • Mathilde

    Tre uger ville også være laaaang tid, ikke at skulle se min mor, så fuld forståelse herfra ? Men altså, I bliver da nødt til at skrive, hvor jeres all time favorit bland-selv-slikbutik befinder sig henne, det kan I da ikke holde for jer selv! ??

    • venterpaavin

      Faktisk er det den helt ude i Shoppen, den i biffen – skidedyrt, med udvalget er himmelsk?. Min favorit i mange år var den der hed Candy Store nede på Nytorv, men efter den er lukket, synes jeg ikke meget matcher. Selvom at Kvickley Vestbyen og den der i Reberbanen ved sygehuset, også er værd at gå efter?.

      – A

      • Mathilde

        Argh tak for det, det er egentlig også utroligt at der ikke er bedre bland-selv-slikbutikker i hele Aalborg, der lå nemlig nogle gode inde i byen førhen ?
        Jeg er begyndt at tage til Nørresundby i Nærkøb på Forbindelsesvejen, der har de et godt udvalg men ellers falder den også oftest bare på Kvickly i Vestbyen ?

        • venterpaavin

          Ja! Fætter Guf var også vild god, den var et hit i Katedralskole dagene – den er osse væk. Tror det faktum at de fleste supermarkeder tilbyder muligheden, udkonkurrere. Så kan de tidspressede gør det, når de henter mælk og leverpostej ? I Nørresundby er Spar på Nr. Uttrup torv også en lille perle. Koster altid en 8-9 kroner pr. 100 gram og der er overraskende meget at vælge fra ?

          – A

Leave a Reply to Madame Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *