A,  afslapning,  anbefaling,  der er altid noget at fejre,  jeg elsker det,  PURE NICENESS

Esbjerg-sviptur, dag 2

Efter en dejlig første dag i Esbjerg, stod vi op til endnu en af slagsen, hvor mere by, skulle udforskes.

Vi havde nogenlunde en plan for dagen, med mulighed for afstikkere, alt efter humør – sådan er det nu sjovest.

Endnu en gang var appetiten og vejret med os, og med det udgangspunkt, hoppede vi i bad pg begav os ud på eventyr.

Esbjerg, dag 2:

Første mål var at beslaglægge et spot i solen til brunch, og vi havde luret lidt på forskellige bud. Posthuset blev udtrukket, og det viste sig at være et rigtig godt valg – hold op, der var meget mad, og alt sammen af den lækre slags. Og når man tilmed tilkøber fri juice, vand og kaffe, er der ikke et øje tørt.

Dermed var vi godt ladet op, til Søfartsmuseet, som vi begge to havde glædet os rigtig meget til.

Særligt Skægaben, der har sejlet en del som teenager, gik helt besærk og kunne fortælle løs – det var sgu næsten som at have egen guide.

Stedet var i sig selv virkelig stort, og rigtig godt opsat – toptjekket og med en masse forskellige måder, at vinkle byens havnehistorie på. Også selve delen med de mange undervandsdyr og sæler, var virkelig fin, og gad jeg bruge tiden med hovedet i mobilen, havde jeg kunne tage tusinde billeder. Det blev derfor til to, men det er ikke fordi, der ikke var nok at beundre.

Turistreglen tro, sluttede vi af, med at lynliste over vejen, og hilse på de store mænd. Har en borger, på job, der oprindeligt kommer fra Esbjerg, der mener de tre mænd sidder på lokum og venter på deres mor.. og pudsigt nok, kunne jeg jo slet ikke se andet end det, da jeg så endelig stod der.

Men ingen kæmpe albino-mor dukkede op denne dag heller, så mon de ikke sidder der endnu.

Vel tilbage i byen, efter en lun gåtur rundt i gaderne, bla. forbi Vandtårn og Musikhus, var skyerne begyndt at blive lidt grå, og da vi frygtede en ordenlig sjat vand, søgte vi ly.

Flere af Jer læsere, har talt rigtigt varmt om Kaffesmeden, og efter at have siddet der, og hygget mig, forstår jeg det ganske godt.

Menukortet er småt, men godt, med crossainter, boller med ost, grød med valgfrit pynt og en håndfuld hjemmebag i montre – og kaffen er god.

De næste timer, fik vi til at gå med en god gang oldschoolhygge – nemlig bordfodbold og pool.

Uanfægtet af at jeg taber 9 ud af 10 gange, morer jer mig gevaldigt, og Skægaben elsker at vinde, så så længe jeg kun gør det sjældent, er vi enige om, at det er en fornøjelse uden lige.

Men pludselig var det ved at blive aftensmadstid, og vi gik målrettet mod Esbjerg Streetfood, i håbet om at den kunne leve op til vores egen oppe i Aalborg.

Og det kunne den! Simpelthen så sejt og urban indrettet, og selvom der var langt færrer køkner at vælge mellem, gjorde det ikke spor.

Desuden var vi så heldige, at brage ind i det mest festlige livemusik, hvor forsangeren fik danset på bordene, skålet med hele hallen adskillige gange og spillet virkelig god rockmusik. Så festlig, en flok! Det kunne vi absolut lære noget af, oppe hos os, hvor valget af musik er mere på den “safe” side.

Men pludselig sluttede festen og kort før lukketid, svingede vi endnu engang forbi efter lidt natmad, og hoppede hjem under dynerne til hyggesnak, inden vi satte alarmen til vores sidste dag i det Sydjyske.

Denne dag involverede nemlig en køretur, og så må man jo tidligt op.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *