Hvad med dig,  K,  kender du det,  nørd,  snaksnak,  voksen,  voksenpoint

Sikkerhed i tasken

FrequentUntriedHarrier-max-1mb

Vi sad og nød solen, en kande kaffe og hinandens selskab i parken den anden dag. Snakken flød som altid på den muntre og højlydte måde. På et eller andet tidspunkt kom vi ind på emnet ‘vådservietter’ – muligvis fordi jeg havde taget en lille ekstra pose med til at rengøre vores hænder med. Jeg er ikke fanatisk på den måde, det var fordi jeg havde medbragt en rød grape, som vi delte til kaffen.
Nå, men snakken om vådservietter ledte os hen på emnet om håndtasker. Vores håndtasker – det er ikke de nuttede små fine slags. Vi har de halvstore praktiske slags med. Vi har ofte travlt med, at snakke om hvor festlige, uansvarlige og fjollede vi er her på bloggen. Her kommer et af de punkter, hvor vi er mere praktiske end de fleste vi kender.

Vores tasker er nemlig pakkede til renden med alt praktisk man kunne tænke sig. Var det noget med et plaster? En tampon? Skal du bruge servietter, hovedpinepiller, vand, sprit, snacks, rent undertøj, læbepomade, deo eller et eller andet nødgrej?
Så kan du altid prikke en af os på skulderen. Vi har højst sandsynligt et godt bud på, hvad end du står og mangler.
Det er selvfølgelig også en smule fjollet. Sådan at tro, at man kan have en form for sikkerhed med i tasken.  Det er dog sikkert som amen i kirken at man er lige ved at tørste, hvis man kommer afsted uden vandflaske – skær sig, hvis man ikke har plaster osv.
På den anden side er vi dog enige om, at bliver en lille smule lykkelige, når katastrofen indtræffer og vi lige kan fixe situationen med vores lille nødlager. Underlig og kikset tilfredstillelse, som man alligevel ikke ser sig fri for. Er det mon kontrolsyge, praktisk gris eller noget helt 3. man fejler, når man har sådanne tendenser?

Hvilken type er du? Vælter du ud af døren med et dankort i baglommen og tænker det nok skal gå? Eller har du tasken fuld af snacks, måske endda nok til en mindre landsby?

9 Comments

  • Anne

    Sidste weekend var der en 7 årig dreng, der med lidt hoven stemme sagde til mig, “Jeg forstår ikke, at damer har så meget i deres tasker”, hvortil jeg svarede, “Var det ikke godt, at jeg havde et plaster, da du slog dig og en tandstik, da din søster, havde lidt kød, der sad fast mellem tænderne?” – nu undre han sig ikke mere og han fik svar på et af livets store spørgsmål ?

  • Madame

    Det var da en super idé at have tasker pakket til renden med alt det, man kan få brug for. Jeg har lidt mindre med, men næsten alt, hvad jeg kan komme til at mangle.

  • Ellen Nielsen

    Jeg er afgjort med i den klub, og min håndtaske er ofte genstand for ‘morsomme’ bemærkninger.
    Lige indtil en eller anden mangler et eller andet, som jeg så har … måske lige med undtagelse af rent undertøj … i hvert fald ikke til andre 😉

    • venterpaavin

      Mon ikke du ville låne et par trusser ud, hvis der nu virkelig var en der trængte? Jeg ville gøre det uden at tøve – men det er heller ikke lige der at jeg er sart?
      – K

  • Birgitte B

    Jeg har også mange gode praktiske ting i min håndtaske. Jeg har også en kollega, der altid har et par rene sokker i sin taske. Som jeg engang fik glæde af 😉 kh. Birgitte

  • Marlene H

    Jeg er typen der overpakker, bare jeg skal ned at hente en liter mælk
    Er beredt på enhver situation.
    Forstår simpelthen ikke kvinder der går rundt med en lille bitte clutch, især når de er på job. Hvordan gør de? Ville gerne slippe for at slæbe på en masse, men det lykkes mig ikke at pakke minimalistisk.

Leave a Reply to Anne Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *