Pinlig indre pluskonto, vildmarks-vin og tøsekaffe.

Så synger sommeren på sidste vers, og årets andensidste augustmandag.

Det er ærligt talt lidt trist, og jeg håber virkelig at vi får en lys og mild september, som vi har været heldige med de sidste år – gider ikke fingervanter, nattefrost og kolde tæer allerede fjorten dage ind i efteråret.

… Eller at fylde 30 i oktober – det ku’ vi også sagtens rykke lidt. Brrh! Jeg er en af dem, der vist ok til at signalere at det ikke er så slemt i min verden, at blive ældre, mens mit indre altid koger i uforklarlig og småpinlig panik. Jeg føler mig overhovedet ikke “yngre end jeg er”, føler sgu mere bare, at tiden løber fra mig – er grådig med livet, tror jeg, og vil have mest muligt. Snakker bare ikke så meget om det, I ved.

For jeg gider jo ikke selv høre på den slags jammer om ting, man ikke kan ændre på, vel? Så styrer mig nogenlunde med kiksede, kække bemærkninger som samtalelukker på emnet i stedet.

Men næh, tag du ikke fejl – jeg afskyr det inderligt at være magtesløs i den retning. Også selvom jeg senest er blevet skudt til at være 24, 25 og 25, af nye ansigter (nye kollegaer aner ikke slet ikke hvor billige point det er, i min bog, når de siger: “Er vi ikke lige gamle?” når de er født i 1995, eller når en beboers søn, jeg sjældent træffer, siger: “Nå, så du blev færdig i 2015? Jeg troede faktisk umiddelbart, du var på alder med min datter”, som du ved, er 24. Jojo, den slags smigr, ryger direkte ind på fedterøvspoint hos mig, helt uden de aner det – heldigvis, for det er pinligt, at jeg er en hund efter så overfladisk “ros”. Altså, bare det at jeg ser det som ros, og ikke bare en momental konstatering fra et menneske, viser jo at jeg er helt forstyrret i den retning). Alderskomplekser? Oh yes!

Men det nytter jo ingenting, så det ender bare med jeg klinker med rødvinsglasset/kaffekoppen og siger, “skidt pyt, jeg ønsker mig alligevel et stort, fedt stopur til livet og så løser det hele sig”, og håber lidt på, at det faktisk ér sandheden.

Men hey, den tid den sorg – jeg vil glæde mig over 1,5 måned mere i tyverne, og nøjes med at give mig i kast med at vise forrige uges fraklip.

Dét kan jeg forholde mig til, og det var en deeeejlig en af sin slags. Nattevagter synes jeg giver mig så meget dag, at tage af, hvilket er total luksus.