A,  anbefaling,  antivoksen,  der er altid noget at fejre,  fortællinger,  PURE NICENESS

Sommerferie i KBH, dag 1

Glædelig tirsdag, og velkommen tilbage til både nordjysk sol, og til hverdagen hos mig, der er nu er tilbage på matriklen i Aalborg.

Egentlig skulle igår – aka. mandag – her på bloggen, jo starte med det sædvanlige ugeopsamlingsindlæg, men lige denne gang, sløjfer vi den tradition. Jeg er nemlig – som nogle måske husker – hjemvendt efter fire dages ferie i KBH, og dermed var det kun mandag, tirsdag og onsdag, jeg sådan set har sniksnak fraklip fra (hvis man da tæller de vitterligt tre sølle billeder, jeg har – nemlig et billede af de sødeste Tyskergaver fra K, og et fra vores slikskål, samt er screenshot af noget tekst), før ferien gik i gang.

Så i stedet for ugefraklips-proceduren, vil jeg slå et slag for den skønneste på-falderebet-sommerferie i det københavnske, og opstarte rejsedagbog derfra (1 ud af 3) og jeg håber I vil med på sidelinjen.

Det var en virkelig skøn tur, og vi har talt om, der ikke behøves at gå tre år igen, før vi lægger vej forbi hovedstaden.

Vi starter naturligvis torsdag morgen.

KBH-ferie, dag 1

Med store smil dækket af mundbind, nyvasket hår og en gedin morgenmad hentet i hhv. 7-Eleven og Nadjas, var vi topklar til afgang.

For os starter feriestemningen altid så snart transporten sætter igang, og sommerfuglene flakser, samtidig med roen sænker sig. Så er vi i gang!

Måtte dog mig meget umage for ikke at få multispat af den nye vejrtrækningsberøvende accessorie til at starte med, og selvom jeg periodevis fik fniller, gik det jo ganske fint, og vi fik hygget os gevaldigt. Jeg synes, faktisk, at tiden fra Vejle til KBH røg med et knips, og pludselig var vi nået hovedbanegården.

Hotellet vi havde booket, lå heldigvis ved Rådhuspladsen, og få minutter efter vi stod af toget, var vi “hjemme”. Perfekt beliggenhed til 1200 pr. mand for tre nætter, skal man ikke kimse ad. Særligt ikke fordi, at der faktisk også var et rigtig flot sted – Ascot formår virkelig at fuldende en gammel, dekadent stil og den daglige rengøring var i top.

Vi smed dog blot kufferter, hvortil jeg shinede mig lidt op og rettede lidt på kjolesømmen, og så var vi på vej afsted med håndholdt snack og lange skridt. Det er fordelen ved at besøge KBH, hvor indre by og store dele af det centrale Nørrebro er indprentet i hukommelsen, hvorfor GPS ikke er nødvendig.

Vi havde nemlig en plan om at gribe lidt atypisk sightseeing – en lille, skjult perle, jeg fandt anbefalet inde hos Huskebloggen.

Magasin Du Nord har nemlig deres eget lille gratis museum, og jeg er SÅ glad for, vi tog der forbi.

For der stod Irma. Allé minimuseer bør have sin egen Irma! Jeg siger jer: Hun kunne fortælle den ene fine historie efter hinanden, og er fra den tid hvor man “bare kom ind med 4-toget, og kunne spørge, om de kunne bruge en pige, der ingenting kunne, men var villig til at lære”, hvor personaleflokken var på mange tusinde mand, fordi der skulle syes skjorter i hånden, væves stof manuelt, og samles legetøj med skruetrækker – et sted hvor kokkepigerne lavede to varme måltider dagligt, fordi indehaveren synes det var synd for de, der boede alene, som skulle hjem og lave aftensmad. En indehaver, der i øvrigt lod sekretærene oprette postskuffer til personalet, og tilbød at alle kunne lave opsparinger hos regnskabsafdelingen, så de ikke skulle bekymre sig om at rende i bank eller på posthus. Det var et helt eventyr, bakket op med billeder og en hel fantastisk, reel latter.

Udover livet i koncernen i hendes egen tid, berettede hun også om Magasins kæmpe rolle i modstandskampen der herskede kort tid før hun kom til, og havde således også alskens små anekdoter fra kollegaerne, der ikke nåede pressen dengang. Hun var simpelthen en fremragende vært, helt uden at trænge sig på, for vi bad selv om mere med mere på. Var lige ved at stoppe hende i lommen.

Så kommer du nogensinde forbi, du lov mig, du giver hende taletid – hun er en guldgrube. Spørg hende fx, om hun nogensinde har mødt nogle kongelige, så har hun en ræddi god en i ærmet.

Men videre skulle vi jo.

Efter en skøn Magasin-tur down memory lane, bevægede vi os mod en anden af byens perler – denne gang den knap så skjulte af sin slags. Tivoli slår aldrig fejl, og selvom jeg udelukkende vil prøve “Den flyvende kuffert”, som er ganske fortryllende, er stedet så meget mere end en forlystelsespark.

Først og fremmest gik vi en tur gennem hele parken, hvilket tager på den gode side af 30 minutter, og herefter bænkede vi os spontant til et danseshow på Pantomimeteateret. Som de dog ku’!

Da det var nået til ende rumlede maverne, og vi besluttede os for at genbesøge en rigtig klassiker: Grøften. Med rødternede duge, tjenere i fint skrud og servietter med Pjerrotlogo.

Og maden! Åh altså. Gamle danske retter, smørrebrød og friteret camembert med solbærrom til dessert. Så er da ikke et øje tørt.

Efter det skønne festmåltid, faldt vi over parkens “Lille Fredag” koncert, og fik således også en sjat veloplagt Malthe Ebert (ink. et skud Gulddreng), for entrébilletten. Absolut et festligt indslag til en i forvejen herlig aften.

Efter yderligere en times tid, sænkede mørket sig over parken, og det smukke syn, var fængende.

Dog fik vi løsrevet os til sidst, og satte kursen mod 7-eleven efter lidt natmad, og under dynerne på hotellet fik vi spist, snakket og sat alarm, der matchede morgendagens planer.

Dag 1 havde hvertfald været lige i øjet!

4 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *