A,  anbefaling,  der er altid noget at fejre,  festfestfest,  forkælet,  PURE NICENESS,  Uncategorized

Sommerferie i KBH, dag 2

Fik du mon læst med på dagbogen dag nummer 1?

I hvertfald er du velkommen med på den skønneste og mest luxeriøse dag 2 i ferieland, som gik sådan her.

KBH, dag 2:

Dagen startede på det stærkt hypede Far’s Dreng, som levede op til sit rygte. Skøn, uformel steming og et lækkert, begrænset menukort med klassiske morgenmadsretter: Go’e madder, croque madame, skyr med granola, chiagrød med mango og kokos, crossainter og vafler. Det hele smagte skønt, og jeg ku’ sgu også godt lide “min far er stærkere end kaffen på Lagkagehuset” t-shirten, som vores tjener havde på.

Næste punkt på dagsordenen var Botanisk Have – et smukt sted, der aldrig skuffer. Særligt Skægaben er helt fortryllet, slår blomster op på nettet og nærlæser skilte. Denne gang var det især hele ‘humle-parken’ om ølbrygning, smagsgivere og gæringer, der fangede.

Dertil skulle vi naturligvis – ligesom resten af KBH – også forbi Dinosaur-udstillingen på havens flotte Naturhistoriske Museum, som har haft sin storhedstid sommeren over. Vi fik derfor god luft og tid til at beundre både den, meteor-udstillingen og stensamlingen. Alle sammen et besøg værd! Billetten koster 105 kroner, og så har du 48 timer til at besøge både Palmehuset, Naturhistorisk og Zoologisk museum på Nørrebro. Sidstnævnte gemte vi derfor til lørdag, for al’ den forhistorie, havde gjort os sultne.

Eller rettere: Lækkersultne. Torvehallerne er jo fristelsernes højborg, og efter at have cirkuleret i en halv times tid mellem boderne, faldt vi for fransk hindbærtærte og en giga peanutbutter-cup. Så vulgær og god en kage!

Så med en dejlig parasolplads, sneg der sig lige et lunt skybrud ind, og vi kunne hygge med kaffe, mens der regnede af. Vi havde nemlig en mission om at skulle på jagt efter en flaske vin, da Skægabens vanlige “Kæresteaften” lå placeret denne dag (en tilbagevendende tradition, du kan læse om her), og vi starter gerne med lidt musik og procenter i blodet, når vi skal ud og prøve noget med Michelin-stjerner.

Et stop forbi det altid fantastiske nørde-slaraffenland “Farao’s Cigar” skulle vi dog lige nå først, og både TinTin figurer/plakater og tryk, søde Starwars børnebøger og et utal af brætspil fik vi luret på, før vi endte hjemme med en flaske cava friskfanget i Fakta’s køleskab.

Nu var klokken knap og nap 16.30, og så var der jo ingen undskyldning for at forblive ædru meget længere.

Min mobil blev i jakkelommen, fra da vores søde tjener, hængte overtøjet i gaderoben, og jeg plejer aldrig at hente den. Det gjorde jeg heller ikke denne aften, hvor Skægabens gavmildhed og livsnyder-gen bragte os til smukke Formel B. Det var en fantastisk oplevelse, og der en skøn afslappet stemning, og selskabet var selvsagt i top. Billeder har jeg derfor ikke, men Skægaben knipsede lige et billede af hver ret (eller, nummer et glemte vi faktisk, fordi vi faldt i velkomst champange, snak og brødkurven, men ellers lykkes det), som I kan få.

Heldigvis taler Formel B’s renomé for stedet helt selv uden stemningsbilleder, og jeg kan virkelig kun anbefale det, hvis du trænger til en oplevelse udover det sædvanlige. Der er smil hele linjen over, når du beder om at vente 20 minutter med næste ret af flere omgange, er der ingen rynker på næsen, dit vand og vinglas står aldrig tomt, og så er selve maden eminent og uprætentiøs.

Vi kom klokken 18, og slingrede hjem ad Vesterbro henad klokken 23, på jagt efter lidt natmad og nogle dyner, som vi fandt, da vi nåede Rådhuspladsen og Ascot Hotel.

Endnu en herlig dag og endnu et fantastisk gastronomi-eventyr rigere.

14 Comments

  • Eva

    Åh det ser så godt ud. Jeg aner ikke, hvordan I ser ud, kun at I er forholdsvis unge. Og hvorfor skriver jeg så lige det.
    Fordi hvordan pokker holder I vægten med alle de lækkerier? Udover at være unge og et par meter høje.

  • Piskeriset

    Sikke nogle gode ting, I har nået! Dinoen står også på min liste – havde håbet på at kigge forbi for et par uger siden, men så fik jeg lidt for travlt, så det bliver forhåbentlig i løbet af efteråret i stedet 🙂

  • Tine

    Ej, jeg burde virkelig begynde at bruge instagram rigtigt igen – jeg havde slet ikke opfattet, at du skulle til København. Men det ser ud til, at I har hygget jer virkelig meget – jeg synes altid det er sjovt at se, hvad folk finder på at lave i den by, jeg bor i – og i næste weekend får jeg besøg af min veninde fra Hobro, så jeg har lige fået lidt inspiration til vores eventyr. Jeg har nemlig heller ikke fået set Tristan Otto endnu, så måske jeg kan slæbe hende med på dinobesøg. Jeg må også prøve formel b engang – det ser godt nok lækkert ud. <3

    • venterpaavin

      Det synes jeg også selv 😀. KBH er altid så dejlig at stikke forbi, og med de mange års sommerferie på Nørrebro, kender jeg jo midtbyen udenad, i store træk, så det føles altid lidt som “hjem”, når jeg er der ♥️😀

      Håber du får lokket hende med – og husk meteorudstillingen ovenpå, den er vildt fin og spændende også💫😍 Rigtig neerdy!
      Dino-delen kræver btw at I køber billet på nettet (hvis nu du ikke ved det allerede)☺️🌈

      – A

Leave a Reply to venterpaavin Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *